Helosan-kopattesalve forbinder de fleste sikkert med pleje til dyr eller meget medtaget hud. Men nu har det anerkendte mærke også udviklet en plejende creme til kroppen.
Helosan Body er uden parfume og farvestoffer, og baseret på milde og fugtighedsbevarende ingredienser.
Cremen er opbygget fra bunden med en unik formel af naturlige ingredienser fra blandt andet rapsfrø og sheanødder, der begge er rige på linolin og tocopherol (e-vitamin). Både linolin og tocopherol har samme plejende egenskaber som hudens naturlige fedtstoffer.
Helosan Body er dokumenteret fugtgivende, og ved test på hud har produktet ikke vist nogen tegn på irritation – heller ikke efter lang tids kontakt med huden. Det gør cremen velegnet til følsom og meget tør hud.
Cremen har en fedtprocent på 17,5, og en hudneutral pH-værdi på 5,5. Den har en let konsistens, og trænger hurtigt ind i huden.
I Helosan-serien fås også den originale kopattesalve, en fodsalve og en solbeskyttelsescreme til forebyggelse af forbrændte yvere.
