Abonnementsartikel

Halvkvalt, gispende efter frisk luft. Sådan henligger den typiske græsplæne. Og det til trods for omhyggelig pleje med rigelig gødning og hyppig brug af plæneklipper.

Vissent græs, ukrudt og mos samler sig nemlig i bunden af enhver plæne, og hvis ikke det bliver fjernet jævnligt, vil der snart danne sig et lag så tæt, at det lukker det meste lys og luft ude. Og da lys og luft også er en livsbetingelse for at græs kan vokse, lader resultatet sig ikke skjule.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plænen vil trives dårligt og visne over større eller mindre områder.

Enkel løsning

Heldigvis findes der en enkel løsning på problemet. Hos AL-KO Ginge har man nemlig udviklet den kombinerede plænelufter og vertikalskærer.

Ved hjælp af disse to funktioner i samme maskine, sikrer man uden det store arbejde, at lys, luft, vand og næringsstoffer igen kan trænge dybt ned i jorden.

At genskabe de optimale betingelser for plænens trivsel lader sig gøre, blot man et par gange i løbet af sommeren kører plænen over med plænelufteren, der så fjerner vissent græs, kløver og mos.

Forår og efterår benytter man i stedet vertikalskæreren, der skærer ned til græsrødderne og derved giver ny luft til græsbunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udskiftelige valser

Ginge Comfort 32 VLE CombiCare arbejder ved hjælp af to let udskiftelige valser: Vertikalskærer med tre-delte knive i hærdet stål eller plænelufter bestående af specielt udformede stålfjedre for skånsom pleje og luftning af plænen.

Den 1.000 W kraftige motor og opbygningen med to store hjul på en enkelt aksel gør det nemt at manøvrere Ginge Comfort 32 VLE CombiCare rundt på plænen. Maskinens arbejdsdybde kan indstilles centralt i fem trin.

Ginge Comfort 32 VLE CombiCare fås hos Ginge-forhandlere og i byggemarkeder.