Abonnementsartikel

Med ekstra benplads og et styretøj, der giver en følelse af at have et sikkert greb om tingene, er det både blevet sjovere og mere komfortabelt at slå græsset.

Det er AL-KO Ginge, der netop har introduceret den nye Ginge Comfort T 850 S-plænetraktor, hvor både komfort og sikkerhed er i top.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikker i terrænet

En havetraktor er sædvanligvis bygget op på et chassis af plader. Men ikke i dette tilfælde. Østrigerne, der har fremstillet havetraktoren for AL-KO Ginge, har nemlig i stedet for valgt at bruge en kraftig ramme af rør, fordi det er ekstremt vridningsstabilt, og har kraftig befæstelse for motor, gearkasse, klippeværk, foraksel og styretøj.

Forakslen er pendulophængt, hvilket udligner ujævnheder i græsplænen. Det er et ekstra plus for køreegenskaberne i uvejsomt terræn, og på længere sigt giver det også en længere levetid.

Fordele

Motortypen AVS (Anti-Vibrations-System) er fra Briggs & Stratton. Motorer med denne type system har en roligere gang, reducerede udstødningsgasser og lang levetid.

Foruden bakgearet er der fem gear frem. Sideudkast med en klippebredde på 82 centimeter og en klippehøjde på 3,0 – 9,0 centimeter.

Der er fastmonteret spulestuds for rengøring af klippeskjoldet efter endt græsklipning ved hjælp fra en vandslange med lynkobling.