Græstrimning er ikke verdens sjoveste beskæftigelse – og så kræver det tilmed en god fysik.
Men med RI-trimmeren fra Spearhead bliver det lidt nemmere.
Trimmeren kan monteres på traktorer, minigravere og lignende maskiner, hvor der er en minimums olieforsyning på 25 liter hydraulik-olie pr. minut.
RI-trimmeren fås i to udgaver med henholdsvis 60 og 80 centimeters arbejdsbredde – RI60 og RI80. Begge modeller har et flydende ophæng med automatisk påkørselskontrol og et tallerkenlignende hjul, der danner overskjold.
Under overskjoldet sidder der en rotor med to kraftige knive, og ved påkørsel af en pæl eller et træ drejer klipperen automatisk udenom, så der klippes næsten helt rundt om pælen.
RI-græstrimmeren er velegnet til at klippe i frugtplantager, ved autoværn og under tråden i indhegninger – og så rydder den selvfølgelig også meget højt græs af vejen.
Endelig har begge modeller kapacitet til at køre helt op til fire kilometer i timen.

