Abonnementsartikel

Stalden til stutteriet Kirk Arabians på Fyn blev bygget færdig i slutningen af 2006. Men ifølge ejer Thomas Kirk Kristiansen, var det først med købet af kompakttraktoren 4720 fra John Deere, at stutteriet stod endelig klar som en moderne og velfungerende virksomhed.

- Vi er utroligt glade for resultatet, og glæder os over det hver dag, siger Thomas Kirk Kristiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Valg af traktor

- Vi vidste fra start af, at det skulle være en lille traktor, siger Thomas Kirk Kristiansen.

- For det første er underlaget på vores ridebane meget blødt og den måler 20x60 meter, så traktoren skulle både være let og manøvredygtig. Og for det andet skulle traktoren kunne køre med en relativ stor tipvogn, og samtidig kunne komme ind i vores nye staldanlæg, siger han.

På ridebanen er hovedopgaven at rive banen, mens den i stalden skal køre hestemøg væk.

- Efter vi har købt traktoren, viste det sig, at det var praktisk, at den kunne komme helt ind i stalden og blive læsset derfra. På den måde undgår vi nemlig, at halmen flyver rundt på hele gårdspladsen, siger Signe Kirk Kristiansen.

Inde i staldene bruger Signe og Thomas Kirk Kristiansen en minilæsser til at samle hestemøget. Og når den er læsset, kører den hen til traktoren, som er forsynet med en tipvogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Betjenes af flere

Udover de mere praktiske krav var det vigtigt for ægteparret, at få en traktor, der var driftsikker og brugervenlig.

- Vi er flere, der skal kunne køre den, så det kræver, at den ikke er for kompliceret, siger Thomas Kirk Kristiansen.

- Og med det for øje gik vi fra start efter en John Deere. Spørgsmålet var bare, hvilken model det skulle være.

- Fra bekendte viste vi, at AP Motorcenter på Fyn kunne levere små John Deere-traktorer. Efter nogle møder, hvor vi fik specificeret vores krav, foreslog de den helt nye John Deere 4720 kompakttraktor, siger han.

AP Motorcenter foreslog tillige, at Thomas og Signe Kirk Kristiansen fik leveret traktoren med græsdæk for at skåne ridebanens bløde underlag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter et nærmere kig på John Deere-traktoren, valgte ægteparret Kirk Kristiansen at slå til. Og dermed blev de landets første til at erhverve sig den nye 4720-kompakttraktor.