Abonnementsartikel

Hvorfor købe en dyr udestue hos en dansk producent, hvis den samme kvalitet og ydelse kan fås 30 procent billigere i Polen?

Sådan tænkte Per Skov Mortensen, da han i forbindelse med en ombygning af sin gård i Gedser skulle investere i en udestue. Per Skov Mortensen kontaktede derfor en polsk leverandør, da han ville opføre en udestue på hjemmeadressen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da jeg i gennem flere år har arbejdet med import, undersøgte jeg markedet i Polen for udestuer. Det viste sig hurtigt, at de var meget konkurrencedygtige både på pris og kvalitet, siger Per Skov Mortensen, der er uddannet agrar-økonom.

Leverandøren i Polen er en del af en belgisk ejet virksomhed, der laver alle former for profiler til udestuer, og i forvejen leverer profiler til Vesteuropa. Profilerne bliver produceret i Polen på deres fabrik, hvor monteringen foregår, inden udestuen til sidst monteres i Danmark.

Efter den positive oplevelse med den polske leverandør, besluttede Per Skov Mortensen, at andre også skulle have det samme tilbud på udestuer.

Og efter et besøg hos leverandøren er Per Skov Mortensen nu blevet importør af udestuer, og kan derfor tilbyde andre danskere at købe prisbillige kvalitets-udestuer.

Arkitekttegnet design

Udestuerne bliver arkitekttegnet, og designet er meget fleksibelt. Det betyder, at man kan få lige præcis den udestue, man har drømt om. Pyramideformede, store foldesystemer samt buede profiler og vinduer er blot nogle af mulighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tilpasser produktet til kundens ønsker og behov. Derudover gennemtestes udestuen fra producentens side, inden den bliver monteret ved slutkunden i Danmark, siger Per Skov Mortensen.

Udover de mange private danskere, der vil få glæde af de nye udestuer, tilbyder Per Skov Mortensen også bærende aluminiumsløsninger til erhvervskunder. Hårdføre aluminiums profiler vil sikre erhvervskunder et kvalitetsprodukt til f.eks. et indgangsparti.

Per Skov Mortensens egen udestue bliver netop nu forvandlet til et showroom for interesserede.

I mellemtiden kan interesserede se og læse mere på Fiskebaek A/S’s hjemmeside.