Abonnementsartikel

Sommeren er på vej. Vi har allerede set de første forårstegn. Græsset gror, træerne har saftspændte knopper, og det bliver lysere for hver dag, der går. Vi gør klar til udendørslivet, havemøbler og grill skal renses af.

Men mange glemmer, at vinterens tunge stil også skal lettes i soveværelset. For godt nok vil vi i sommerhalvåret tilbringe mange timer udendørs, men de fleste af os sover stadig indendørs i vores seng.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tunge vintervarme dyne skal selvfølgelig skiftes ud med en let sommerdyne, der kan afsvale os i sommerens varme.

Nyheden

Ringsted Dun, der er Nordens største dyneproducent, har en nyhed for alle sommer- og wellness-elskende danskere.

- Vores nye sommerdyner er udviklet specielt til det danske sommerklima, fortæller Lene Sand, der er marketingansvarlig for Ringsted Dun.

- Vi har netop med disse dyner skabt en eksklusiv sommerdyne med ekstra svalende åndehuller, siger hun.

Gås på dynen

De nye sommerdyner har gennemstukne gåsesteps. Populært fortalt er det luftventiler, der er broderet som små gæs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De sørger for, at kroppen ventileres, og at der på den måde er en behagelig temperatur under dynen, oplyser Lene Sand.

- Dermed kan man putte sig i dynen, selv om sommerens varme er slået igennem, siger hun.

To varianter

De nye sommerdyner fås i to varianter. Den ene med de herligste hvide moskusdun og den anden variant med fine, bløde gåsedun. Begge typer har vår af hundrede procent Super Cambric bomuld, og farven er hvid med satinkant.

Syningen er trekammer-gåsestep, der er med til at fordele fyldet jævnt - og ikke mindst holde det på plads.

Dynerne vejer kun 250 gram, 30 gram mere, hvis de har ekstra længde, og så følger der en praktisk taske med, så dynen kan opbevares i vinterhalvåret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I hele landet

De luftige sommerdyner fra Ringsted Dun fås hos forhandlere over hele landet.

- Dynerne er naturligvis produceret med mest mulig hensyn til miljøet og er derfor også certificeret efter så vigtige kontrolmærkninger som Økotex 100, Nomite og DVN. Men der er selvfølgelig stadigvæk ti års kvalitetsgaranti, oplyser Lene Sand.

Det betyder også, at dynerne er fri for allergifremkaldende stoffer og unødige kemikalier.