Den fylder ikke mere end et badekar, men rummer mange timers velvære. NeoQi er en ny hjemmespa, der består i en kombination af sauna, dampbad, jacuzzi og badekar. Og ingredienserne er enkle: vand og varme.
Vandets naturlige kræfter anvendes til massage, løsner smerter og ubehag i muskler og væv, forbedrer blodcirkulationen, reducerer cellulitis og renser huden og luftvejene.
Samtidig virker en behandling afslappende og afstressende på både krop og sind.
Masser af muligheder
NeoQi har fem funktioner med flere forskellige behandlingsmuligheder.
Dampbad, der renser og fugter hud og luftveje. Infrarød sauna, som giver intensiv varme mod muskelsmerter og cellulitis (appelsinhud, red.). Afstressende aromaterapi med æteriske olier eller urter.
Og endelig lysterapi, som giver fysisk og psykisk balance ved hjælp af farver og lys, og hydro massage, som er vandmassage til hele kroppen.
Derudover kan NeoQi også anvendes som almindeligt badekar med bruser.
Hjemmespaen leveres med konkrete anvisninger på de mange behandlingsmuligheder for at sikre et optimalt udbytte.
Selve karret er i hvidt glasfiber, der er enkelt at vedligeholde. Det har et formstøbt indre med to armlæn og en pude til nakken, så kroppen kan slappe helt af.
Alt hvad der kræves til installationen er vand, strøm og et afløb.
