Abonnementsartikel

Foråret er tiden, hvor træhavemøblerne skal shines op og gøres klar til den nye sæson. Men hvordan gribes det an på den helt rigtige måde?

Ifølge firmaet WoodCare Denmark i Hadsund, der udvikler og producerer de kendte Trip Trap træplejemidler, tænker for mange i alt for traditionelle rengøringsbaner, når træet skal behandles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De skelner ikke i tilstrækkelig grad mellem havemøblerne og det øvrige hjem, og det får desværre ofte den konsekvens, at hele arbejdet gør mere skade end gavn.

Problemet er, at alt for mange vælger de hurtige løsninger i form af de traditionelle midler, der i forvejen findes i redskabsrummet og i kosteskabet.

Det vil som oftest sige højtryksrenser, klorin, sulfo og algefjerner.

Mere skadeligt end gavnligt

Men både højtryksrenser, klorin, sulfo og algefjerner egner sig ikke til rengøring af træhavemøbler.

Højtryksrenseren ødelægger let fibrene i træet og skaber herved en ujævn overflade, der fremover er langt mere modtagelig over for snavs og alger end den oprindelige overflade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klorin kan rense og blege overfladen, men det kan ikke fjerne alle de fedt- og olierester, som er nødvendige at få væk.

Klorin kan heller ikke bruges til at give træet dets naturlige farve tilbage, og desuden er det som bekendt heller ikke et miljøvenligt rensemiddel.

Sulfo er udviklet til indendørs brug, hvor der findes en helt anden type snavs end ude i det fri. Sulfo kan således fjerne den overfladiske snavs, men ikke den ”alvorlige” snavs på havemøblerne, som alger, misfarvninger og gammel olie og fedt.

Den traditionelle algefjerner, som der også er mange der bruger, fjerner alger men ikke snavs - og så giver den ikke træet nogen form for beskyttelse.

Løsninger til enhver situation

WoodCare anbefaler derfor, at husejere foretager en beskeden investering i moderne pleje- og rengøringsmidler, der er udviklet specielt til udendørs træhavemøbler i stedet for at eksperimentere med rensemidler, der er udviklet til andre formål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og der findes et komplet sortiment af gennem-testede Trip Trap-produkter, som dækker ethvert behov inden for afrensning, rengøring, oliebehandling, renovering og hvidmaling af træhavemøbler.

Afhænger af tilstand

Er havemøblerne i fin stand - men blot godt beskidte efter den lange vinter - anbefales Møbelrens, som er udviklet til lettere afrensning af snavs og begroninger på træet.

Fordelen ved netop dette produkt er, at det ikke fjerner olien i træet, og derfor behøver man ikke nødvendigvis at oliebehandle møblerne igen efter afrensningen.

Hvis de derimod er godt gammeldags beskidte og vejrbidte, kan det være nødvendigt med en egentlig renovering.

Til denne gennemgribende afrensning anbefales systemet Teakrens A & B, der efterlader træet næsten som det var, da møblerne var nye.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne behandling skal derfor altid afsluttes med en grundig oliebehandling.

Skal havemøblerne oliebehandles er der udviklet en særlig møbelolie med indbygget UV-filter, der beskytter træet mod solens blegende stråler. Olien giver træet en stærk, vandafvisende overflade, og gør den løbende vedligeholdelse meget lettere.

Den fås i flere farve-nuancener og både i traditionel flydende form, der er perfekt til en grundbehandling, og som en spray, der er ideel til den løbende pleje og veligeholdelse.

Endelig er der mulighed for at trylle de gamle slidte havemøbler om til flotte og romantiske hvide med en meget stærk overflade. Det gøres med systemet ”Hvide Havemøbler 1-2-3”, som i tre trin renser, grunder og maler de gamle træhavemøbler og giver dem en ny modstandsdygtig og slidstærk overflade med en flot hvid farve.

Systemet kan anvendes på både hårdttræssorter som teak og nyatoh samt på fyrretræ - blot der ikke er råd i træværket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Træplejemidlerne fra Trip Trap forhandles landet over gennem byggemarkeder, tømmerhandler og farvehandler samt i Trip Trap-forretningerne.