Et terrassegulv af træ kan i det regnfulde danske klima let få en glat overflade, som man kan risikere at glide og falde på.
Men nu tilbyder Rias A/S i Roskilde en helt anderledes type planker til udendørs brug, som udmærker sig ved at være skridsikre - selv når de er våde. Og som samtidig har den kæmpe praktiske fordel, at de er helt vedligeholdelsesfrie.
Terrasseplankerne hedder Lyx Deck og er fremstillet af et såkaldt kompositmateriale, som er en blanding af træ og plast (polyethylen).
Dette materiale kan forarbejdes som træ, men det kræver ingen vedligeholdelse overhovedet, og det kan hverken flække eller ”slå sig”, så skruerne løsnes. Råd og insekter kan ikke angribe materialet, og overfladen vil altid være behagelig og sikker at gå på.
At det så samtidig bidrager til at bevare og beskytte regnskovene og er et miljøvenligt materiale, der kan genanvendes er kun ekstra plusser i det store regnskab.
Lyx Deck leveres som 120 millimeter brede planker, der giver det færdige gulv et smukt udseende næsten som et ”rigtigt” trægulv, og det tilbydes i de to elegante farver - ”Lava Grafit” og ”Havanna Brun”.
Efter monteringen af Lyx Deck vil overfladen patinere en smule inden for de første to til tre måneder, men herefter forbliver den uændret i mindst 10 år. Den almindelige rengøring klares let og uproblematisk med vand og sæbe.
Lyx Deck forhandles landet over gennem byggemarkeder og tømmerhandler.
