Hvorfor tage sydpå for at nyde sprød pizza lige fra den brændefyrede stenovn, når man kan smide et par stykker brænde i sin egen ovn hjemme på terrassen?
Med den håndlavede terracotta-ovn fra Odense-virksomheden Risbrohus er det nu blevet muligt at tilberede hjemmelavede pizzaer på 45 minutter.
Kan bruges til det meste
Ovnen har fået navn efter sin form, der første gang blev set for cirka 3.000 år siden i Egypten, og siden dannede skole omkring hele Middelhavet og langt op i Europa.
På vores breddegrader blev terracotta-ovnen kendt som brødovn.
Men pizza er dog langt fra det eneste, der kan tilberedes i en terracotta-ovn. Rustikke landbrød, herligt sprøde grøntsager og steg tilberedes også let i ovnen.
- Det er næsten kun fantasien, der sætter begrænsning for hvad der kan tilberedes i en terracotta-ovn, siger Mattias Utrect, direktør og indehaver af Risbrohus.
45 minutter til spisetid
Det tager cirka 45 minutter at varme ovnen op. Når den føles behageligt varm på ydersiden skubbes gløderne til bagsiden af ovnen og madens tilberedning kan begynde.
At komme i gang er altså ikke mere besværligt end at tænde grillen.
I modsætning til den traditionelle havegrill har terracotta-ovnen dog flere anvendelsesmuligheder. Man kan nemlig både grille, stege og røge sin mad i ovnen.
Om brugsmulighederne siger Mattias Utrect:
- Bikuben-ovnen er på sin vis den traditionelle kuglegrills forgænger. Men en forgænger, der kan meget mere end den massefremstillede efterfølger, vi alle kender så vel.
