- De mindre sprøjter er faktisk så nye, at vi endnu ikke ved, hvor de skal forhandles, siger Stig Nielsen Pilgaard, direktør i Norcar,
- Men det er sandsynligt, at de kommer på hylderne i Bilka eller hos byggemarkederne, og så kan de selvfølgelig allerede ses og købes i vores hovedafdeling i Frederikshavn og i afdelingen i Borris ved Skjern, tilføjer han.
De små 15-25 liters powersprøjter er sidste skud på stammen i serien, der også inkluderer trolley-modeller til 50-200 liter og tre-punkts-ophængte bugsérbare modeller med kapacitet til mellem 200-1200 liter.
Fin tågesky
De nye powersprøjter, der er elektrisk drevne, er til at bære på ryggen. Sprøjterne fungerer akkurat som de større modeller ved at tågesprøjte. Det har den fordel, at de rammer mere præcist, og derfor er bedre for miljøet.
De større modeller er allerede solgt i mere end 400 eksemplarer, og derfor har Stig Nielsen Pilgaard og Norcar store forventninger til seriens benjamin.
- Vi forventer os helt sikkert rigtig meget af de små sprøjter. Vi har fået meget positiv respons på de større modeller – blandt andet fordi man får meget for pengene, og fordi sprøjterne har så lille et reservedelsforbrug, siger han.
Kan eftermoteres
Norcar fik de små powersprøjter hjem for knap en måned siden. Ligesom de større modeller leveres de i en standard-udgave, der er klar til brug, men som kan eftermonteres med specielle sprøjtedysser.
Både eftermontering, service og reparation foregår hos Norcar. De nye powersprøjter bliver udstillet og præsenteret på flere af landets dyrskuer.
