Aldrig har der været så meget fokus på mad og livsstil som i disse tider. Mange danskere er ganske enkelt blevet for overvægtige og trænger i den grad til at lægge kosten om.
Ud med fedt og sukker og ind med sunde madvarer, der tilfører kroppen næring og energi og er tilberedt uden fedt.
Fisk og grønt
Fisk og grøntsager står allerhøjest på ernærings-eksperternes menu, og hvis det tilberedes på den rigtige måde, smager det himmelsk.
Når man damper ikke bare grøntsager og fisk, men også skaldyr, sikrer man, at man bevarer både den gode smag og de livsvigtige vitaminer, som ellers risikerer at forsvinde ud i kogevandet.
Og så slipper man for at bruge fedtstoffer i tilberedningen.
Nemt og hurtigt
Med Plast Teams nye steamer kan det oven i købet gøres nemt og hurtigt.
Steameren består af 4 ringe, der kan sættes inden i hinanden, således at den kan tilpasses den enkelte grydes størrelse.
I bunden af gryden placeres krydderier, lidt hvidvin eller hvad man ellers måtte ønske at dampe sin mad i, og ovenpå stilles steameren, der er fremstillet i et særligt plastmateriale, som tåler op til 230 grader.
På steameren lægges de ting, man ønsker at dampe, og til sidst lægges låget på gryden. Efter et øjeblik er maden klar, og vejen til en ny og sundere livsstil er banet.
