Abonnementsartikel

Hvis man har travlt eller måske bare er lidt mageligt anlagt, behøver det ikke længere at kunne ses på havens græsplæne.

Med travle haveejere i tankerne har Prodana Seeds A/S i Odense udviklet en plænemix, der slår to arbejdsgange sammen til én.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sparer tid og får græsfrøene til at spire bedre, så plænen får en god start.

- Vi har som det første frøfirma blandet græsfrø og gødning, som vi leverer i en nyudviklet spredepose, der bare skal rystes og åbnes. Så kan haveejeren hurtigt sprede indholdet og være sikker på, at gødningen hjælper græsfrøene til at spire bedre, forklarer Niels-Jørgen Mogensen, salgschef hos Prodana Seeds.

Græsplænen erstatter køkkenhaven

- Trenden er, at danskerne vil slappe af, når de har fri. Derfor nedlægges mange køkkenhaver i disse år og erstattes af græsplæner, som nemt og hurtigt kan anlægges eller vedligeholdes med spredeposen og den nye blanding, siger Niels-Jørgen Mogensen.

Hvis haveejeren ikke bruger hele indholdet på én gang, kan spredeposen lukkes helt tæt, så blandingen holder sig frisk.

Når hele indholdet er brugt, kan posen genbruges til at sprede gødning eller til eftersåning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor forhåndsinteresse

- Vores engelske datterselskab har testet den nye plænemix-blanding i spredeposen, og produktet blev hurtigt populært hos engelske haveejere, oplyser Niels-Jørgen Mogensen, der også kan melde om stor forhåndsinteresse fra danske planteskoler og havecentre.

Prodana Seeds A/S er en del af DLF-Trifolium koncernen, som ejes af 5400 danske frøavlere og er verdens største frøfirma.

Produktionen af kløver- og græsfrø foregår primært i Danmark, hvor klimaet er gunstigt, og hvor avlerne har stor erfaring med frøproduktion.