Promaq fugesand har den helt specielle egenskab, at det hærder på bare et døgn og bliver hårdt som cement. Dermed holder det ukrudtet væk mellem fugerne og gør terrassen stort set vedligeholdelsesfri.
- Mange har ikke så meget tid til at gå i haven, og det er de færreste, der synes, det er spændende at luge ukrudt mellem fliserne på terrassen, siger Lone Nijenkamp fra Pavillon Danmark, der forhandler fugesandet fra Promaq.
Ofte er ukrudtet svært at få op ved roden og derudover kan de huller, som ukrudtet efterlader, være med til at gøre terrassebelægningen ujævn.
- Derfor er det smart, at man nu kan købe sig til en vedligeholdelsesfri terrasse ved at bruge det rigtige fugesand mellem fliserne, så ukrudtet holdes væk, siger hun og understreger, at fugesandet er baseret på et miljøvenligt materiale og derfor er et langt bedre alternativ end for eksempel sprøjtegifte.
Ingen vandpytter
Selv en nyanlagt terrasse kan være en lille smule ujævn eller hælde utilsigtet til den ene side med det resultat, at der kan samle sig vandpytter.
Hvis der samler sig vandpytter vil ujævnhederne på terrassen med tiden blive større og vandpytternerne ligeså.
Promaq fugesand har den egenskab, at vandet kan trænge igennem og dermed hurtigt sive ned i jorden igen, så man undgår ”søer” på terrassen.
Nemt at håndtere
Fugesandet leveres færdigblandet i spande og er nemt at feje ned i fugerne.
Der findes to slags sand, som er udviklet til henholdsvis smalle og brede fuger. Dermed kan fugesandet bruges på alle typer flisebelægning, uanset om det drejer sig om terrassebelægning eller fliseunderlag i drivhus eller carport.
Fugesandet fås i tre farver, neutral (lys), grå og sort.
Afprøvet det selv
- Vi opdagede fugesandet i forbindelse med byggeriet af vores nye kontorer og anlæggelsen af flisearealet udenfor, fortæller Lone Nijenkamp.
- Her er der anlagt store, rustikke fliser med relativt brede fuger. Fugesandet var utrolig nemt at arbejde med. Det blev helt cementagtigt efter bare en dag, og efterfølgende kom der ikke ukrudt op.
- Derfor tog vi kontakt til leverandøren med henblik på at blive forhandlere af fugesandet i Danmark, siger hun.
