Alle haveejere ved, at buske og træer vokser så meget, at det er nødvendigt at beskære med jævne mellemrum. Det kræver gode armmuskler at klippe de tykke, seje grene, og det hårde arbejde giver let ømme vabler på hænderne.
Derfor præsenterer Fiskars nu to, nye grensakse, som giver haveejeren medvind under det besværlige beskæringsarbejde.
Grensaksene er udviklet til at gøre den tunge del af arbejdet og passer både til friske og visne grene.
Unikt gearsystem letter arbejdet
Uanset om havearbejdet består i at beskære friske eller visne grene, bliver beskæringsarbejdet ofte hårdere, jo tættere grenene er på stammen.
Derfor er de to nye grensakse fra Fiskars udstyret med det unikke gearsystem, der lader saksen overtage det hårde arbejde, jo længere man klipper ind i grenen.
Saksen skifter med andre ord gear, når den møder modstand - nøjagtigt som en cykel, når cyklisten er på vej op ad bakke. Tilmed giver saksen en ekstra, hjælpende hånd, da den ene klinge har anti-klæbebelægning, som mindsker modstanden.
Stærk som stål og let som glas
For at lette det tunge og besværlige beskæringsarbejde yderligere, er Fiskars grensakse udviklet i lette, stærke og holdbare materialer.
Grensaksene er udført med et skaft af det ultralette og superstærke materiale nyglas.
Saksenes orange håndtag har samtidig soft-touch, der gør dem behagelige at have i hånden, og så gør farven på håndtagene det i øvrigt let at finde saksen, hvis den skulle skjule sig mellem afklippede grene og blade.
Skærtyper til alle formål
Der er stor forskel på at beskære et frisk og kraftigt frugttræ og på at klippe døde grene af et gammelt kastanietræ. De to nye grensakse fra Fiskars er derfor med forskellige skær beregnet til hver deres formål.
Sideskær er særligt velegnet til friske grene, hvor saksen efterlader et rent snit, der modvirker, at skidt og bakterier trænger ind i det åbne sår.
Modskær er derimod med ekstrem skarphed først og fremmest beregnet til at beskære gamle og visne grene.
Med Fiskars nye grensakse kan haveejere ikke længere klippe sig til varmen. Derimod vil grensaksen helt sikkert komme ind i varmen hos den, der udfører arbejdet.

