Abonnementsartikel

Koreanske Hankook har i flere år markeret sig som leverandør af kvalitetsdæk, og nu har Hankook fået endnu et kvalitetsstempel: Fra juni måned bliver Hankook nemlig OE-leverandør til Audi A6L og Audi A4 produceret i Kina.

Audi-modellerne udstyres med UHP-dækket Ventus S1 Evo K107.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hankook er i forvejen OE-leverandør til en række af verdens førende bilproducenter, blandt andre Ford, Volkswagen Kia, Hyundai og Chevrolet, siger Martin Jensen fra den danske Hankook importør, Nordisk Dæk Import A-S.

- Med Audi på ”OE-paletten” er Hankook kommet i rigtig fornemt selskab. Og det er et meget vigtigt skridt for Hankook, som på få år er blevet et veletableret dæknavn også her i Danmark, siger han.

Flest dæk i Europa

Over en tredjedel af Hankooks årlige produktion af cirka 50 millioner dæk afsættes på det europæiske marked, og sammenlagt er Hankook nu mellem verdens syv største producenter af dæk.

Cirka fire millioner nye biler og altså nu også to Audi-modeller bliver monteret med Hankook dæk, inden de forlader fabrikkerne.

Hankook Ventus S1 Evo K107 monteres på Audi-modellerne i henholdsvis 16 tommer-udgaven 225/55R16Y og 17 tommer-udgaven 225/50R17Y.