Abonnementsartikel

For at imødekomme den stigende efterspørgsel på koblede vinduer og døre har Bøjsø døre & vinduer A/S i Vorbasse indledt et samarbejde med en række håndværksmestre fordelt over hele landet.

Håndværksmestrene har gennemgået et uddannelsesprogram hos Bøjsø og kan nu kalde sig Bøjsø Fagmand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som Bøjsø Fagmand er håndværksmesteren godt rustet til at informere og rådgive om trækvalitet, detaljer og den helt rigtige inddeling af vinduer og døre.

Det har betydning, når husets arkitektoniske stil ønskes bevaret eller genskabt.

Vil have det originale

Under de mange renoveringer i 1970’erne og 1980’erne, hvor termoruderne gjorde sit helt store indtog, blev der ikke altid skelet særlig meget til husets originale stil og facadernes helheds-indtryk.

Det ønsker flere og flere at lave om på. I dag er der nemlig en klar tendens til at bevare eller genskabe de oprindelige arkitektoniske linjer i huset.

- Vinduerne giver huset karakter og stil, og alt for tit ser vi det ødelagt af enten store termoruder eller alt for kraftige sprosser, forklarer Torben Risager, der er salgschef hos Bøjsø døre & vinduer A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men i de seneste år har vi mærket en klar interesse i at bevare eller genskabe husenes oprindelige arkitektoniske særpræg, siger han.

Smuk og miljøvenlig

Koblede vinduer har den helt store fordel, at de slanke linier og smalle sprosser fremhæver husets arkitektur og giver en let og elegant inddeling af vinduerne.

Samtidig er koblede vinduer A-mærkede lav-energivinduer, der i mange tilfælde isolerer bedre end tilsvarende vinduer med termoglas.

- Det er meget vigtigt for os, at kunderne får den rigtige information og vejledning, så de rigtige valg kan træffes, siger Torben Risager og fortsætter:

- Og uanset, om kunderne ringer til Bøjsø eller tager kontakt til deres lokale Bøjsø Fagmand, vil de blive mødt af professionelle folk med stor erfaring i nænsom renovering af boliger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan læse mere om Bøjsø Fagmanden og finde den nærmeste af slagsen på www.boejsoe.dk.