Abonnementsartikel

Selvsikkert og sprudlende med raffineret rød, brusende friskhed med bermudablå eller livlig dynamik med limegrøn luksus?

Living Colours er navnet på et nyt, gennemført tiltag, der tilføjer en ekstra dimension til den fuldendte indretning for designbevidste danske forbrugere. I fællesskab kan Dansani og Pressalit nemlig tilbyde en helhed, der består af møbler, toiletsæde og tilbehør i en forførende farveskala, der skaber en helstøbt indretning af badeværelset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden markante pangfarver tilbydes også blank sort, minimalistisk hvid og sandfarvet topas og Living Colours opfylder derfor både diskrete og opsigtsvækkende badeværelsesdrømme.

Fællesskab, filosofi og farver

Med udviklingen af Living Colours bringer Pressalit og Dansani det bedste fra to verdener sammen.

Dansani bidrager med kompromisløs kvalitet med designmøbler i eg, teak eller hvid højglans og farvede fronter i skinnende blank højglans, mens Pressalit bringer formfuldendt og funktionelt design ind i samarbejdet med toiletsæde, vægspand og papirholder i organiske former.

Filosofien bag Living Colours er farver. Fordi farver sætter sanserne i spil, og fordi farver sætter prikken over i’et i badeværelsets personlige indretning – uanset om det gælder fyrig og flammende stil med orange retro eller dæmpet poesi med naturlige nuancer.

Bad med personlighed og temperament

Wellness-tempel, rolig oase eller midtpunkt i familiens morgentrafik? Badeværelset har gennem de seneste år ændret betydning og er blevet boligens måske vigtigste rum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor skal indretningen med en gennemgående rød tråd afspejle både individuel stil og temperament.

Dansani byder med Calidris Colour på en farverig udvidelse af succes-serien Calidris, som nu fås med låger og fronter i farvet højglans og skulpturelle vægskabe, der med bagbeklædninger i matchende farver indtager badeværelset som sande kunstværker.

Og med dansk design i harmoniske mål og proportioner bringer møblerne symmetrisk enkelthed ind i badet.

Pressalit præsenterer matchende toiletsæde, vægspand og papirholder, som er den ultimative løsning på danskernes behov for gennemført æstetik og design i indretningen. Og med dæmpet soft-close på både sæder og vægspand, som sørger for at låget ikke smækker men i stedet lukker stille og lydløst, tilfører Pressalit et blidt strejf af luksus i hverdagen.

Rød tråd i syv forskellige farver

Med Living Colours fra Dansani og Pressalit har den røde tråd i badeværelsets indretning syv forskellige farver, der alle skaber sikkert samspil og klare kontraster til træets strukturer og den rene, hvide farve på fliser, toilet og vask.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mantraet for design-samarbejdet er at gøre alle rum smukke, og det lever de to virksomheder ud med Living Colours smukke sanseoplevelser i særklasse.