Alle i Danmark får nu chancen for både at handle miljørigtigt og få en masse tids- og arbejdsbesparelser med i købet, når der skal vælges imprægneret træ til udendørs brug.
A/S Nettrælasten i Ikast er nemlig blevet forhandler af Superwood og har således nu dette ”fremtidens træ” stående fremme på hylderne - og det endda i form af både beklædnings- og sternbrædder i en række forskellige dimensioner og med flere forskellige profiler.
Miljørigtigt behandlet
Superwood er nordisk gran, der er behandlet ved hjælp af en speciel højtryksteknologi, som imprægnerer helt uden brug af tungmetaller og uden at efterlade organiske opløsningsmidler i træet.
- Ud over de miljømæssige fordele giver denne teknologi også en række praktiske fordele, der gør træet hurtigere at arbejde med. Træet er således tørt straks efter imprægneringen, og det betyder, at vægten er lavere, så træet er lettere at transportere og arbejde med, siger Brian Verwold.
Praktiske fordele
Når det er tørt, kan man også male det straks, så man slipper for at vente på, at det først skal tørre. Der er heller ikke behov for at grunde træet mod råd og svamp, før det skal males, da det er gennem-imprægneret med svampedræbende fungicid helt ind til kernen.
- Rent miljømæssigt er der tale om et kæmpe fremskridt, hvilket blandt andet betyder, at Superwood - modsat traditionelt imprægneret træ - må bortskaffes som ganske almindeligt brændbart affald, siger han
- Så Superwood er på alle måder ”fremtidens træ”, og vi er stolte af at være blandt de første i landet, der kan tilbyde dette miljørigtige produkt til borgerne, slutter Brian Verwold.

