Energiprisen er nået op i et leje, hvor det at opvarme sit hus er blevet en væsentlig post på budgettet. Derfor begynder flere og flere at få øjnene op for at anvende andre opvarmningsformer.
Med Bioheat 149 har Passat Energi A/S netop lanceret et fuldautomatisk alternativ til varmepumper, olie og gasfyring.
Er blevet lettere
Hidtil har de fleste biokedler krævet manuel påfyldning af brændsel og fjernelse af asken foruden periodisk rengøring af kedlen. Samtidig har drift i sommerperioden været vanskelig på grund af det lave forbrug.
Med den nye BioHeat 149 på 14,9 kw er mange af disse opgaver og problemer løst.
BioHeat 149 tænder og slukker selv alt efter forbruget på anlægget og derved undgås tidligere tiders problemer med pausedrift.
Selvrensende
BioHeat 149 er opbygget med et selvrensende brænderhoved, hvor asken automatisk føres ud i en stor askeskuffe, der ved forbrænding af træpiller kun skal tømmes cirka en gang om måneden.
Konvektionsdelen i en biokedel har hidtil skulle renses regelmæssigt for at bevare en tilfredsstillende virkningsgrad, hvilket nok er den del af pasningen af kedlen som de fleste forbrugere godt kunne undvære.
Her er BioHeat 149 forsynet med en selvrensende konvektionsdel, så der kun skal foretages en manuel rensning en gang om året.
BioHeat 149 styres af en microprocessorbaseret styring, hvorved der opnås en meget effektiv forbrænding med en virkningsgrad på 92 procent.
Det brugervenlige betjeningspanel er placeret på kedlens front, hvor alle værdier og oplysninger om kedlens drift kan aflæses.
Nemt for alle
Passat Energi A/S har med BioHeat 149 gjort det nemt og interessant for alle, der bor i egen bolig og som ikke er tilsluttet kollektiv varmeforsyning at få et alternativ til varmepumper, olie og gas.
Typisk vil man opnå en besparelse på hen ved 50 procent i forhold til olie og gas, og en investering der er noget lavere end for eksempel installation af en varmepumpe.
Passat Energi A/S producerer desuden kedler helt op til 500 kw, som hovedsalig bruges i industrien, på skoler og kursuscentre og i landbruget.
