Abonnementsartikel

Vi nærmer os nu årstiden, hvor de løvfældende træer og buske taber løvet. Herefter står de så i næsten et halvt år uden blade. Derfor må planterne også gerne være smukke efter løvfald.

For det meste spørger kunderne om, hvornår og hvor længe planten blomstrer, men kun sjældent ser man på stammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne gang vil jeg skrive om og vise eksempler på smukke stammer.

Papirbarkløn, acer griseum

Skal man plante et træ på en beskyttet vokseplads som kan ses inde fra huset er papirbarkløn en mulighed.

Træet stammer fra Centralkina, og har en flot og flosset brun bark, der smitter af ved berøring.

Barken ses særlig tydeligt, når planten står uden blade, så derfor er det en god idé at plante den så den ses inde fra huset.

Papirbarkløn skal stå i en god dybmuldet jord. Den får en flot gullig- og purpurrød høstfarve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Træet er langsomtvoksende og når en højde på cirka 10 meter.

Acer rufinerve

Er et andet spændende træ, som stammer fra Japan. Det bliver også omkring 10 meter højt, og har kraftige netagtige hvide striber i barken.

Grenene er først duggede og får siden striberne.

Høstfarven er karminrød og bladenes nervatur er dækket af rustfarvede hår. Det er en særpræget og smuk plante, der pryder haven hele året.

Plantestedet bør være det samme som for papirbarklønnen, ligesom en god dybmuldet jord også er påkrævet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tibetansk kirsebær, prunus serrula

Tibetansk kirsebær er et lille træ på mellem fem og syv meter med en flot magnoliefarvet, glat bark.

Allerede i en ung alder ruller barken af i strimler, som på for eksempel birk. Træet blomstrer i maj, og står med smukke hvide blomster på knap to centimeter i diameter.

Et lille minus ved denne plante er dog, at den kan angribes af monilia.