Sej sølvfarve. Aerodynamisk design. Store hjul. Under motorhjelmen snurrer en ydelsesstærk motor.
Nej, der er ikke tale om en bil. Men i stedet elplæneklipperen Alko Ginge Silver 470 E.
Denne plæneklippers ekstraordinære former overbeviste også Design Zentrum Nordrhein Westfalens jury. De tildelte i starten af marts 2007 elplæneklipperen Alko Ginge Silver 470 E en "red dot design award" i kategorien produktdesign.
Prisen, der er uddelt siden 1955, er blandt de bedst kendte udmærkelser for produktdesign ud over det sædvanlige.
Også bedømt på kvalitet
I valget som det flotteste design blev Alko Ginge Silver 470 E foretrukket blandt mere end tusind internationale konkurrenter og kunne overbevise juryen, der bestod af designfagfolk af høj klasse fra hele verden.
Juryen vurderer ikke kun produktet efter optiske kriterier, men også efter sammenhængen mellem produktdesign, funktion, teknisk nytænkning og kvalitet.
- Vi er meget stolte af at kunne hente designprisen for vores plæneklipper til Kötz , siger Stefan Kober, direktør Alko Kober AG.
Har vundet før
- Moderne produkter som mobiltelefoner, MP3-afspillere eller kaffeautomater har meget lettere ved at blive set som designerobjekter, siger Stefan Kober.
- Derfor glæder det os endnu mere, at vi efter nogle års pause atter modtager en pris for et hverdagsprodukt.
Allerede i år 2000 tildelte Design Zentrum Nordrhein Westfalen ”red dot design award’en” til en elektrisk vertikalskærer fra Alko. Prisen blev givet for et vellykket produktdesign.
Plæneklipperlinien omfatter ud over Alko Ginge Silver 470 E yderligere fire benzinklippere med 47 og 51 centimeter klippebredder.
Fakta om "red dot design award"
Siden 1955 har Design Zentrum Nordrhein Westfalen uddelt ”Roten Punkt” for produktdesign ud over det sædvanlige
Den internationale betegnelse har siden år 2000 været ”red dot design award”
Formand for juryen og administrerende direktør for ”red dot design award” er professor Peter Zec
Professor Zec er også præsident for den internationale paraplyordanisation for industriedesignere
”red dot” driver to design-museer i Essen og Singapore
