Alle haver og plæner har irriterende hjørner, hvor det er svært at få græs og andet bunddække til helt at makke ret.
Det tyske firma Wolfgarten, der laver redskaber og andre produkter til hus og have, har løsningen på dette problem.
Under buske, langs hæk og hegn eller i kanten af plænen kan det være svært for plæneklipperen at gøre sit arbejde. Derfor er det godt at have en plænetrimmer blandt redskabsskurets beboere.
Plænetrimmerne fra Wolfgarten er udstyret med et hoved, der kan vippes 90 grader, så de uden problemer klarer alle udfordringer.
De har et ekstra greb, så de er særdeles manøvredygtige til alle funktioner, og de kan fås både med teleskopskaft og hjul for konstant arbejdshøjde, og er alle støj- og vibrationssvage.
Det er desuden muligt at vælge mellem el- og batteridrevne modeller.
Til perfektionisten
Har man behov for helt perfekte, klippede kanter, for eksempel ved havestien eller terrassen, har Wolfgarten også små kanttrimmere, der kan drejes 180 grader.
Dermed kan man altid arbejde med en naturlig håndstilling og ikke overbelaste leddene.
De kan nemt påmonteres et ergonomisk teleskopskaft, så man ikke altid behøver ned på knæ eller bukke sig.
Alle kanttrimmerne kan leveres med hjul, så man kan holde en konstant klippehøjde, og præcisionslebne skæreblade.
Kanttrimmerne er batteridrevne, og Power 80 plus og Power 100 plus kan også omdannes til busktrimmere.
