Abonnementsartikel

Som husejer har man altid en grund til at rejse sig fra sofaen og gå i haven. For uanset årstiden er der jo altid noget, der skal klippes, fræses eller måske helt fjernes.

Det gælder ikke i mindre grad, hvis man er den lykkelige ejer af et hus med tilhørende have på landet, hvor kvadratmeterne som regel er flere og træerne og buskene er større.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er det som oftest også større maskiner, man skal have i garagen eller haveskuret, når der skal holdes styr på ”de grønne områder”.

I denne udgave af Fritidsmarkedet sætter vi fokus på have- og skovmaskiner, og præsenterer dig hermed for en række omtaler af nogle af de produkter, du kan have brug for som haveejer på landet.

En smart dims

På vores Hus, Have og Maskinsider har vi også denne gang gjort os umage for at lave artikler om produkter, der kan inspirere dig til spændende indkøb til hjælp eller glæde i dagligdagen.

Er du ejer af en campingvogn vil det sikkert sende humøret i vejret, når du erfarer, at du nu ikke længere skal døje med at bakke med din campingvogn. Den noget vanskelige øvelse kan nu klares let og effektivt med den danske opfindelse Camper Trolley.

Derudover glæder vi os til at præsentere dig for første artikel i en række om små-producenter rundt om i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I denne udgave kan du læse om familien Winther, der skiftede en tilværelse i Gentofte ud med en hverdag som producenter af blandt andet cider på Fejø.