Abonnementsartikel

Danske forbrugere får nu langt bedre muligheder for at tjekke og sammenligne kvaliteten på de vinduer, som de overvejer at købe.

Den 1. februar 2009 træder de nye mærkningsregler nemlig i kraft, og det betyder, at alle producenter skal mærke deres vinduer med det kendte CE-mærke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mærket er en dokumentation for vinduernes kvalitet og modstandskraft over for forskellige ekstreme belastninger.

Rationel Vinduer A/S er dog allerede nu – mere end et år før det er påkrævet - klar med CE-mærkede vinduer, der er testet for luft, vind og vand.

Testene er frivillige, men Rationel Vinduer har valgt at få dem gennemført og offentliggjort på hjemmesiden for at kunne lægge alle kortene på bordet over for forbrugerne.

En varedeklaration

CE-mærket er populært sagt en ”varedeklaration” eller et ”rejsepas”, der skal give produktet fri bevægelighed i EUs indre marked. Og til mærket knytter der sig en ny mulighed for at få standardiserede test af vinduerne udført af uafhængige og certificerede afprøvningsinstitutioner.

Rationel Vinduer har fået de CE-mærkede vinduer testet af Teknologisk Institut, og resultatet er en række målinger, som klart viser og dokumenterer, hvor stærke vinduerne er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når andre vinduesproducenter senere hen får testet deres produkter på de samme punkter, vil kvaliteten være direkte sammenlignelig.

- De nye regler er glædelige på den måde, at de giver forbrugerne mulighed for direkte at sammenligne, hvordan forskellige vinduer klarer testene, siger Thomas Tvedergaard, udviklingschef i Rational Vinduer.

Svært at vurdere kvalitet

Det har tidligere været svært for kunderne at vurdere kvaliteten på vinduer, men det bliver nemmere med CE-mærkningen. Alligevel vil Thomas Tvedergaard gerne have mere vidtgående regler.

- Vi så gerne, at de nye mærkningsregler var endnu mere vidtgående, end tilfældet er. For eksempel kunne testene, der i dag er frivillige, gøres obligatoriske, så CE-mærket kunne få karakter af en egentlig kvalitetsdokumentation.

- Som reglerne er nu, er CE-mærket i sig selv ikke et kvalitetsmærke, siger Thomas Tvedergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gratis håndbog

Rationel Vinduer ligger i Sdr. Felding og er en af Danmarks største producenter af yderdøre og facadevinduer i træ og træ/aluminium.

Produkterne forhandles landet over gennem 450 byggemarkeder og tømmerhandler. Der kan læses mere om vinduer i håndbogen "Vinduets ABC", som er gratis og kan fås i alle førende byggemarkeder og tømmerhandler, ligesom den kan bestilles på virksomhedens hjemmeside.