Abonnementsartikel

Den er anderledes. Den er lidt fræk i formen. Den er lækker at røre ved. Den har et eksklusivt look. Og så har den langt flere anvendelsesmuligheder end en traditionel brændekurv.

Det er Morsø, der nu er på banen med en virkelig nyskabelse inden for praktisk tilbehør til pejse og brændeovne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyheden hedder Sinus og er en brændekurv, der er så markant anderledes i hele det visuelle udtryk, at den kan blive et aktivt og meget spændende designelement i stuen.

Ren ny uld

Sinus er designet i samarbejde med firmaet Designit og adskiller sig fra traditionelle brændekurve både i form og materialevalg.

Sinus er et matematisk udtryk, der betyder en blød kurveform, og netop sådan ser Sinus faktisk også ud.

Kurven er fremstillet af 100 procent ren uld, der er komprimeret til en unik kvalitets-filt, som både er behagelig at røre ved og kan tåle den hårde belastning uden at miste formen.

Filtens matte overflade giver endvidere Sinus et meget karakteristisk look, der på en elegant måde forener det eksklusive med det afslappede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Picnic, indkøb eller…

Filten vejer ikke ret meget, og det betyder, at Sinus er meget let at flytte rundt på og derfor har langt flere anvendelsesmuligheder end normale brændekurve.

Sinus kan således anvendes som picnic-kurv, som indkøbskurv, som en stor frugtkurv og til opbevaring af alt lige fra legetøj og bøger til cd´er og dvd´er. Eller kort sagt: Til alle former for yndlingsrod.

Sinus fås i to størrelser og i de tre varme brandfarver: Vanilla-White, Mocca-Brown og Spicy-Red, der alle står godt til såvel brændeovnen som den moderne boligstil.

Sinus forhandles landet over gennem udvalgte specialbutikker og pejsecentre samt i Trip Trap forretningerne.