Når man vil have fugle i haven, er det vigtigt at tænke på, at de har skjule- og ynglesteder. For selvom der er meget føde til fuglene i haven, er der mange fugle som forlader den i yngletiden, med mindre de kan finde et passende ynglested.
Et sådant kunne være en fuglekasse, og de fås i dag i et væld af variationer.
Som naturlig rede
Vælger man at købe en fuglekasse, skal man være opmærksom på, at den skal sættes op i god tid forud for yngle-sæsonen, da fuglene skal have tid til at vende sig til, at der er kommet noget nyt i haven - ellers tager de den ikke i brug.
I forbindelse med fuglekasser er det desuden væsentlig at være opmærksom på, at man skal sætte redekasser op, som efterligner fuglenes naturlige redesteder, hvis man ønsker at have fugle i haven året rundt.
Der er mere end 60 forskellige arter, som kan gå i redekasserne - lige fra mejser til tårnfalke og natugler, alt efter hvor kasserne placeres og hvordan de ser ud.
Lukkede redekasser
Der er to forskellige slags redekasser, de lukkede og de halvåbne.
En typisk lukket redekasse er rektangulær og forsynet med et lille indgangshul foran. Størrelsen afhænger af, hvilke fugle kassen er beregnet til.
Små kasser tiltrækker mejser, medens de helt store kan bruges af fugle på størrelse med en allike.
Neden for ses en liste over hvilke fugle, der foretrækker de lukkede redekasser samt hvor store indgangshullet skal være:
25 mm/diameter: Musvit
25 mm/diameter: Blåmejse
28 mm/diameter: Skovspurv
32 mm/diameter: Spætmejse
32 mm/diameter: Gråspurv
50 mm/diameter: Stær
70 mm/diameter: Kirkeugle
Halvåbne redekasser
Såkaldte halvåbne redekasser bruges af arter, der naturligt yngler på fremspring, afsatser og halvåbne steder, som for eksempel:
Gærdesmutte
Hvid vipstjert
Rødhals
Solsort
Grå fluesnapper
Tamdue
Tårnfalk
Fuglevenlige kasser
Hvis man laver sine egne redekasser af træ, skal man være opmærksom på at bruge træ, som behandles med miljøvenlige træbeskyttelsesmidler udvendigt eller helt undlade behandling og så forny sine kasser med års mellemrum.
Det vigtigste er, at kasserne er tætte og rummelige med en god ventilation, så der kan holdes en jævn temperatur indvendig. Det er også en god idé at anbringe en liste på 12-15 millimeters bredde på den indvendige side af kassen, lige under hullet, så mulighederne for at ’fiske’ unger eller æg ud af kasserne begrænses.
Desuden kan man anbringe et lille metalrør foran hullet, som fuglene skal igennem for at gå i kassen - dette er også en god sikring.
Hvis man vil undgå at for eksempel spætter hakker hul i kassen, kan der anbringes en metalplade omkring hullet.
En anden vigtig ting ved fremstilling af redekasser er, at de kan åbnes og rengøres efter yngletiden.
Også om vinteren
Redekasserne sættes op fra efteråret til slutningen af februar på steder, hvor fuglene ikke forstyrres og gerne flere steder, da ikke alle fugle er lige sociale.
Det er vigtigt at placere kasserne så katte og egern ikke kan komme til at tømme dem for æg eller unger.
Ved den tidlige opsætning vil fuglene også i mange tilfælde bruge kasserne til overnatning det meste af vinteren.
