Watersystems A/S lancerer den spændende produktnyhed WS biopipe på Agromek-messen i januar 2008. Det har udløst to ud af tre stjerner.
WS biopipe er en kombinationsløsning. Det vil sige, at det fungerer som et gunstigt nedsivningsanlæg i dag og med få midler kan konverteres til det velkendte WS bioclean minirenseanlæg, når miljøkravene engang bliver skærpet.
Når miljøkravene skærpes
Nedsivningsanlæg er stadig den mest populære rensemetode i Danmark. Men i lyset af Danmarks generelle ambitioner på miljøområdet er det usikkert, om nedsivningsanlægget i sig selv vil være en klog investering, fordi renseeffekten ikke kan dokumenteres.
Med et WS biopipe får lodsejeren imidlertid et alternativ. I stedet for at skulle vælge mini-renseanlæg her og nu, kan de erhverve sig WS biopipe som almindeligt nedsivningsanlæg og senere konvertere det til et typegodkendt WS bioclean-minirenseanlæg.
Minirenseanlægget WS bioclean, der i dag er et af Danmarks mest efterspurgte minirenseanlæg, er typegodkendt i alle renseklasser og kan opfylde alle de miljøkrav der på længere sigt måtte komme.
Konvertering helt uden gravearbejde
WS biopipe leveres nøglefærdigt som en komplet pakke og er udviklet, så det kan konverteres til det fuldintegrerede minirenseanlæg WS bioclean uden, at der skal graves ud til yderligere enheder.
Konvertering af et WS bioclean er dermed uhyre enkelt og kan gøres på under én arbejdsdag.
De allerede etablerede sivestrenge genbruges til at udlede det rensede spildevand.
