Celleslusen fra Liagro er en anordning, som øger sikkerhedsniveauet på de nye R-generations stokerfyr fra Benekov.
Samtidigt har celleslusen gjort det muligt at konstruere en speciel version af Benekov R15, R25 og R50, der er navngivet ”SILO”.
Ingen ekstra motor
Det nye ved Benekov R Silo-versionen i forhold til lignende produkter er først og fremmest den enkle opbygning, som blandt andet betyder, at der ikke skal anvendes en ekstra motor til celleslusen.
- Det har betydning i forhold til prisen. For ønsker man en ekstern silo til opbevaring af brændsel vil det være fordelagtigt at skele til Benekov R Silo-versionen, mener Finn Jeppesen, marketingchef i Liagro.
Billigere brændsel
Med de nye Silo-versioner af R-generationen er det desuden muligt at indføre brændsel fra en stor ekstern silo uden brug af et brændselsmagasin på selve stokeren. Dermed slipper man for at fylde brændselsmagasinet hver uge. .
Samtidig betyder det væsentlige besparelser på brændsel, fordi man kan købe hjem i større partier til en bedre pris.
Sikkerhed og komfort
Både sikkerhed og komfort er prioriteret højt i den nye R-generation.
For eksempel er den nye cellesluse mekanisk sikret, så der altid er en halv meter tom faldskakt ned til stokersneglen.
Det forhindrer en eventuel tilbagebrand fra stokeren.
Liagro har desuden i samarbejde med Benekov skabt en ny mulighed på R-generationen, som øger komforten for brugeren med hensyn til opfyldning fra ekstern silo.
Se dem arbejde
På Agromek 2008 kan man se Benekov R25 Tornado Silo-versionen udstillet på Liagros stand.
Det er også muligt at se en Benekov R25 Tornado med askeudtag, kridtdoserer og autotænder i drift i forbindelse med Agromek. Denne har opnået en nyttevirkning ved højlast på 92,7 procent i forbindelse med test på Teknologisk Institut.
