Abonnementsartikel

Dansk Limousine Forening har igennem mange år haft tradition for udstilling af elitekvæg og afkomsgrupper på Agromek.

Veterinære forhold omkring sygdommen Blue Tongue, der senest er konstateret i en besætning lige syd for den dansk-tyske grænse, gør, at der på Agromek 2008 ikke afholdes Kødkvægsskue, ligesom der heller ikke vil være nogen elitedyrsudstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel har Dansk Limousine valgt at sige ja tak til en stand på Agromek.

Det skyldes den store interesse for Limousine-racen, som foreningen i den seneste tid har oplevet - blandt andet i forbindelse med foreningens auktioner.

Bemandet alle dage

Standen vil alle dage være bemandet med erfarne Limousineavlere, som brænder for at fortælle om deres arbejde med Limousinerne - både med hensyn til avl og slagtekalveproduktion og med hensyn til hvordan man kan opnå et ekstra pristillæg for sine slagtekalve ved at levere til Limousine Unik.

Standen er åben mellem klokken 9.00 og 17.00 og der vil være mulighed for at få en kop kaffe og lidt til ganen.

Dansk Limousine Forening har 36 år på bagen, og tæller i dag 730 medlemmer.