Den faglige stolthed og glæden ved at lave et flot stykke håndværk – det er det, der driver os, og det er det, vi skal leve af. Der findes ikke noget bedre end at se på et flot, nyt stråtag, der er lagt rigtigt.
Det siger tækkemand Karsten V. Hansen fra Ulfborg.- Ja, der er da nogle gange, vi er lige ved at være tilfredse med det, vi har lavet, kommer det med vestjysk underdrivelse fra en af hans svende, Jørgen Andreasen.
Tækkemænd er nemlig aldrig helt tilfredse med værket – de ser meget kritisk på deres eget produkt, og kan næsten kan altid finde en eller anden detalje, de gerne ville have lavet anderledes, også selv om de fleste mennesker ikke vil være i stand til at se problemet.
Karsten er udlært tømrer, og gik siden i lære som tækkemand hos et firma i Ulfborg. Her blev han oplært af Jørgen Andreasen.
I 13 år har Karsten drevet selvstændig tækkemands-virksomhed. Og her er hans tidligere mestersvend, Jørgen Andreasen, nu en af de otte ansatte.
På øjemål
Fritidsmarkedets medarbejder møder dem ud ved den yderste vestkyst ikke langt fra Vedersø klit. Her er de i gang med at skifte stråtage ud på flere af sommerhusene.
Med få undtagelser foregår det, som den slags altid har gjort: På øjemål.
Uden brug af snore eller vaterpas lægges stråene op i bundter, og fæstnes til lægterne.
Tagskæggets skarpe kanter og de bløde, runde former på kviste formes med hænderne – på øjemål.
For at få taget helt plant, klappes stråene på plads med en tækkeskovl – et skovllignende redskab, som tidligere var lavet af træ, men de blev hurtigt slidt op. I dag er skovlen af aluminium.
Nye metoder
Oprindelig blev stråene ”syet” fast med en tyk kokossnor. I dag bruger nogle tækkemænd en tyk ståltråd, der tøjres til lægterne med en lidt tyndere tråd viklet et par omgange om en rustfri stålskrue.
Det betyder, at tækkemanden kan klare processen alene med en akku-skruemaskine.
- I gamle dage kravlede der en mand rundt inde under taget, når vi skulle sy med kokossnoren. Det var et trælst stykke arbejde - varmt, støvet, beskidt og næsten ingen plads.
Gamle og unge
Jørgen er 68 år, og har været tækkemand i 26 år. Han er udlært bager, og desuden har han tidligere arbejdet som fisker og lagerarbejder.- Jeg bliver ved så længe jeg kan holde til det. Der er ikke noget bedre end at gå ude i den frisk luft og tække, siger han.
Karsten har ansat en lærling, og får snart én til.
- Ja, jeg var jo nødt til at ansætte nogle unge folk – ellers var jeg jo den yngste i firmaet, smiler Karsten.
Selv får han ikke længere så meget tid til at tække.
- Det er lidt trist – for det er jo derfor jeg blev tækkemand. Men der er mange ting, der skal ordnes, når man har folk i arbejde flere forskellige steder, siger Karsten.
Importerer stråHovedparten af de strå, der bruges i firmaet, er importeret fra Ungarn og på det seneste også fra Ukraine.
- Strå er ikke bare strå - der er stor forskel på kvaliteten. Der skæres ikke mange tagrør i Danmark længere, og meget af det er af for dårlig kvalitet. Det er sådan noget, man finder ud af med tiden, siger Karsten.
Kobber bevarer taget
Tørret lyng eller græstørv bruges til at tække tagryggen – eller mønningen, som den hedder i fagsproget.
De senere år er det desuden blevet populært at afslutte stråtaget med en mønning af kobberplade.
Det anslås, at der i 2004 kun var 42.000 bygninger tilbage med stråtag. I de seneste år er antallet nærmest eksploderet.
Det hidtil største danske nybyggeri med stråtag er Rømø Golf- og Wellnesscenter, der inklusiv 200 fritidshuse omfatter ca. 20.000 kvadratmeter stråtag. stråtag.
Der er ca. 300 tækkemænd i Danmark. De er organiseret i henholdsvis Dansk Tækkemandslaug og Jysk Tækkemandslaug.For få år siden blev der oprettet en egentlig lærlingeuddannelse som tækkemand. I 2008 anlægger 14 lærlinge svendeprøve.060813-2
