Abonnementsartikel

Der bliver på landet ofret flere penge i disse år på at forbedre udseendet, både omkring de enkelte ejendomme, men også ejendommene får et brush up.

Derfor har Yding Smedie, der i forvejen har et bredt sortiment af produkter til landbrug og til hus og have, startet forhandlingen af porte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ledhejseporte fra den litauiske portefabrik Ryterna, der har opbygget et godt ry i Danmark for sine kvalitetsporte.

Der fås enkelte standardporte, men det er som leverandør af skræddersyede løsninger, Ryterna har slået sit navn fast.

Utalllige varianter

Portene er opbygget af portsektioner på 50 eller 60 centimeter i højden. De enkelte sektioner er produceret med 40 millimeter skumisolering, og elementerne er lavet i stål, hvilket både gør portene mere stabile og mere modstandsdygtige over for fysisk påvirkning – og for det danske klima.

Portsektionerne kan leveres med vinduer og døre. De kan fås i vandret eller fyldningsprofilering, trælook, stucco struktur eller glat overflade – og farveudvalget er endnu større.

Automatisk portåbner

Portene leveres som standard med manuel åbning. Men det er også muligt at få dem leveret med automatisk åbner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over, at den automatiske portåbner er en bekvemmelighed, er det også en tyveriforsikring, fordi porten kun kan åbnes med de leverede fjernbetjeninger.

Det er Yding Smedies folk, der sørger for opmåling til portene og efterfølgende monteringen. Der skal regnes med fire til seks ugers levering.