- At drive skov på denne måde er noget, man skal gøre af lyst – ellers skal man lade være, siger Peter Havskov Jensen, der trods sine 74 år stadig klipper pyntegrønt, tynder ud, fælder træ og planter nyt i sin skov.
Hvert efterår klipper han således omkring 10 tons pyntegrønt med en saks på en lang stang, mens broderen hjælper med at bundte grenene i fem kilos bundter.
Herefter starter han den gamle Volvo Krabat traktor fra 1956, der sammen med to motorsave udgør hele den motoriserede maskinpark, og transporterer bundterne hen til Skovdyrkerforeningens læsserampe, hvor det afhentes af lastbiler.
Meget arbejde – jovist, men Peter Havskov Jensen bliver ved, så længe han magter det.
- Jeg bilder mig ind, at det er skoven, der holder mig ung og rask, siger han.
Svigerfars skov
Han har levet med og i de 23 hektar skov i Lystlund Plantage ved Ulfborg i over 40 år.
Den blev oprindeligt plantet af hans daværende svigerfar, der var præst i Ulfborg.
Han købte billig jord af lokale landmænd og gik i 1940 i gang med at plante til med rødgran, sitkagran og bjergfyr. Og det fortsatte han med, til han pludselig døde i 1967.
Peter Havskov Jensen passede herefter skoven for sin svigermor i nogle år, og i 1972 fik han skøde på den.
- Svigerfar havde en skavank – han nænnede ikke at fælde træer. Alt hvad han havde plantet, stod der endnu, da jeg overtog skoven. Det var et stort vildnis, siger Peter Havskov Jensen.
Han startede med at hyre Hedeselskabet til at få styr på den vildtvoksende skov. Men det blev ikke noget lykkeligt samarbejde.
- Skovfogeden solgte for 75.000 kroner træ - men da afregningen kom, havde jeg selv fået 1700 kroner ud af det. Så fik jeg nok, og bad dem holde sig væk, fortæller Peter Havskov Jensen, der er uddannet agronom og i 40 år var lærer på Lægaard Landbrugsskole i Holstebro.
Han tog kurser i skovbrug, abonnerede på fag-tidsskrifter, prøvede sig frem og lærte sig af den vej kunsten at drive skov.
Stiftede forening
Sammen med en nabo tog han i 1987 initiativ til at stifte Skovdyrkerforeningen Vestjylland, der i dag er en af Jyllands største foreninger. I nogle år sad han i bestyrelsen, og i dag får han rådgivning af foreningens skovrider, Martin Viborg Pedersen.
- Hvert år i februar kommer Martin på besøg. Så går vi en tur i skoven og snakker mine planer og ideer igennem, fortæller Peter Havskov Jensen.
Sidste regnskabsår havde han indtægter på 146.000 kroner, hvoraf de 80.000 er tjent på juletræer og 40.000 kroner på pyntegrønt. Det gav et skattepligtigt overskud på 66.000 kroner, da udgifter til leje af maskiner og alt andet var betalt.
- Men så sætter jeg heller ikke nogen timeløn på til mig selv, lyder det.
- En af de ting, jeg har lært, er at man skal tynde hårdt ud i de unge træer for at få noget fornuftigt ud af det, siger Peter Havskov Jensen.
En enkelt gang hjalp naturen ham lige lovlig velvilligt med den opgave. 24. og 25. november 1981 væltede store dele af den gamle skov i et kraftigt stormvejr.
- Jeg var grædefærdig. Træerne lå hulter til bulter over det hele. Jeg hyrede et skovservicefirma til at rydde op. Der gik fire mand herude i et helt år. De skar 1500 kubikmeter træ op. Det var skrækkeligt, husker Peter Havskov Jensen.
Enkelte af svigerfars træer har dog fået lov at stå for både stormvejr og motorsave, men gennem årene har han i øvrigt ændret skoven fra en forvokset nåletræsplantage til en blandingsskov.
- I allerhøjeste grad endda. Min datter har talt 23 forskellige arter. Jeg har stort set alle slags nåletræer. Jeg er især glad for lærk, og så har jeg plantet meget eg, bøg og en smule ahorn, smiler Peter Havskov Jensen.
Æbler og rådyr
En lille flok æbletræer er der endda også blevet plads til ved hytten, som han i 1975 - efter meget tovtrækkeri - fik tilladelse til at bygge i skoven så han har et sted at opholde sig i pauser og i dårligt vejr. Tidligere har han ofte overnattet i hytten – men nu er det hyggeligere at køre hjem til huset i Fjaltring, hvor han bor sammen med Inger.
- Hun er også med herude en gang i mellem, og vil også gerne gå tur i skoven. Men hun siger, at der ikke er så meget ved at følges med mig, for jeg får hele tiden øje på et eller andet, der lige skal laves. Her er noget, der skal tyndes, dér er en gren, der skal kappes og så videre, smiler Peter Havskov Jensen.
På vores vej gennem skoven springer et par rålam pludselig frem i sporet og sætter kurs direkte mod os. De får øje på os, da de er få meter væk, drejer skarpt af – og forsvinder i underskoven.
Råen ser vi ikke noget til. Hun holder sig på sikker afstand.
En af de små oplevelser, der følger med at have skov.
- Jeg går ikke selv på jagt. Men jeg har givet min nabo lov til at jage her. Så skyder han et dyr til mig. En gang om året er vi en flok venner og bekendte, der samles herude. Så går de andre på jagt – og så sørger jeg for en god frokost og en lille skarp til. Det er hyggeligt, siger Peter Havskov Jensen.
:Skovdyrkerforeningen Vestjylland er en af otte lokale foreninger, som tilsammen dækker hele landet.
Foreningerne yder konsulentbistand til skovdrift, juletræsdyrkning, skovrejsning, jagt, vildt- og naturpleje m.m.
Medlemmerne kan desuden købe planter, gødning, hegn og andre materialer gennem foreningen, der også udfører skovarbejde for medlemmerne på bestilling.
Skovejerne kan afsætte deres produkter som flis, brænde, tømmer, juletræer og pyntegrønt gennem Skovdyrkerforeningen.
