- Målet er, at alle 35 hektar er forvandlet til skov og park, når vi bliver gamle.
- Og hvis vi bliver gamle nok, bliver det dæleme godt.
Sådan siger Ove Hansen (59), der sammen med sin kone Gretha (57) har knoklet i syv år for at omdanne en forfalden landbrugsejendom ved Tolne i Nordjylland til deres drømmested.
Forfalden er den ikke mere, Stenderupgård – tværtimod er stuehuset sat i tip-top stand, gårdspladsen er omdannet til gårdhave og en stykke af marken bag gården er omdannet til en enorm græsplæne og en nyanlagt sø på 7000 kvadratmeter.
På skråningen ned mod søen er der anlagt en terrasse med et lysthus. Herfra er der udsigt til mark og skov, hvor rådyr, kronvildt og fasaner ind i mellem lader sig se over bakketoppen.
- Det er dejligt at sidde og se tingene vokse og bliver til noget, og drømme om, hvad vi også kunne lave. Det er lysten til at udvikle, og sige ”Man kunne jo også…” og så gennemføre det, der driver os. Det er sjovt at se, om det lader sig gøre – og det gør det næsten altid, siger Gretha og Ove.
Er kommet hjem
De er begge vendelboer, men har levet ”i landflygtighed” på Sjælland i 35 år.
- Mest fordi vi ikke kunne tage os sammen til at flytte. For vi har hele tiden gerne villet hjem, kommer det fra Ove med landsdelens særlige lune.
Ove er udlært bager og drog til København for at tjene penge – det var dengang lønningerne i hovedstaden var dobbelt så høje i Jylland. Han mødte Gretha, der er uddannet barneplejerske, og de slog sig ned på en ejendom, hvor de opdrættede cockerspaniel.
Det førte til, at de startede en butik med artikler til hunde og katte – og siden startede de produktion af nogle af artiklerne.
- Det var egentlig, fordi der var en leverandør, der svigtede. Så tænkte jeg: Det kan jeg da også selv lave” og købte mig et svejseværk. Så voksede det, siger Ove.
”Amalie” hedder virksomheden, hvor Ove og Gretha producerer foderskåle til hunde og katte samt udstyr til dyrlægeklinikker og pelstrimning. 90 procent af produktionen eksporteres. Den voksede til sidst ud af de sjællandske bygninger. Ove og Gretha besluttede at flytte hjem til Vendsyssel. Huset og butikken blev solgt, fabrikken fik adresse i Sæby, og parret gik på jagt efter det helt rigtige sted at bo.
- Og da vi så stedet her, var vi solgt – det var naturen, vi faldt for. Ikke så meget huset. For det var stærkt forfaldent – der var ikke en hel rude i udhusene, og det hele var næsten groet til i store træer. Men vi kunne se mulighederne. Vi plejer at sige, at vi har ”pakket” det ud, siger parret, mens de viser journalisten rundt ude og inde – og fortæller om de mange nye projekter, der stadig venter forude.
Mange projekter
For de er slet ikke færdige.
Ove er i gang med at lave en vognport i ladebygningen, så man fra gårdspladsen kan få et kig ned mod søen.
Den gamle kostald venter på at der skal blive tid til nyt gulv og istandsættelse. Bygningen bruges som lager for Grethas egen forretning: Hun importerer og sælger store havekrukker fra Vietnam.
I udhusene er der naturligvis værksted – og en mængde materialer, ting og sager, som endnu venter på at finde sin rette plads.
Her ser vi også en plantemaskine, som Ove selv har designet og svejst sammen. Den trækkes af traktoren. Et blad skærer en fure i jorden, og så sidder Gretha og ”fodrer” maskine med små planter
- De første fyrretræer træer vi plantede, var vi helt nede på knæ for. De fleste plantemaskiner, man kan få er dyre, og er beregnet til plante i tre og fem rækker. Det havde jeg slet ikke behov for, så jeg lave én selv – og jeg har da solgt nogle stykker.
- Jeg er jo bager – og om man klister noget dej eller noget metal sammen, kan vel være det samme, griner Ove.
Han indrømmer dog, at har været ”ommere” undervejs – efterhånden som der blev brug for at mure, støbe, svejse og alt det andet. Ikke desto mindre har ægteparret lavet det hele selv.
- Vi har da måtte slås for det – alt er jo svært, når man ikke har erfaringen og de rigtige værktøjer. Men kan jeg se, at det er noget lort, jeg har lavet, er jeg ikke bange for at rive det hele ned og starte forfra, siger Ove.
