Abonnementsartikel

LiebhaverSkovfogeden er en nystartet virksomhed med base i Vejle. Virksomhedens koncept er nyt på markedet og henvender sig især til ejere af land, jagt- og naturejendomme.

- Vi har specialiseret os i, at fremhæve mulighederne i vidt forskellige landskaber. Med vores hjælp kan en ”normal” landejendom, med de rette og ofte få tiltag, forvandles til liebhaveri. Vi skaber herlighed og livskvalitet med ejerens ønsker og interesser i fokus, fortæller Claus Hemmingsen, der står bag virksomheden LiebhaverSkovfogeden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projekter for livskvalitet

Claus Hemmingsen fortæller, at virksomheden kan planlægge og visualisere projekter, der giver merværdi på flere planer på ejendommen. Projekterne kan for eksempel være gravning af søer, plantning af spændende skov, etablering af frugthaver og måske en lille vinmark.

· Kombineres tiltagene på den rigtige måde, kan man let få herlighed, livskvalitet og jagtlyst, til at gå op i en højere enhed, lover han.

En ejendom kan forvandles

Ægteparret Madsen har benyttet sig af LiebhaverSkovfogedens kompetencer. Da de gik på efterløn i 2007 overtog de onklens landejendom nær Kolding. Ejendommen består af et nydeligt lille bondehus samt en driftsbygning med plads til den lille grå Ferguson, værksted med mere. De knap fem ha jordtilliggende, som ligger ved ejendommen, bestod tidligere af tre små marker, hvor den lokale landmand dyrkede korn.

Ægteparret kontaktede LiebhaverSkovfoged Claus Hemmingsen og fortalte om deres tanker, ideer og drømme. Efter et besøg lavede Claus Hemmingsen en plan med en skitse af de forskellige tiltag, samt et overslag over økonomien. Planen blev godkendt og i dag har parret anlagt to søer, forbundet med en kanal, plantning af en frugthave med direkte adgang fra haven samt etablering af tre små og spændende skove med varierede skovbryn. Skovene blev placeret, dels så motorvejen på sigt bliver kamufleret, dels så udsigten mod Lillebælt blev fremhævet.