Det er kun vinter én måned om året hos Helle Lyngsø. I december ligger alt stille, men allerede i januar begynder foråret så småt at banke på i drivhuset, når de første blomster sætter nye skud og blomstrer.
Overskudsvarme til drivhus
Det meget tidlige forår opstår i et drivhus, som bliver opvarmet af overskudsvarmen fra et pillefyr, som står i et fyrrum i nærheden af drivhuset. Varmen bliver blæst ind i drivhuset med en ventilator.
Den første frost
I drivhuset står alle krukkeplanter og venter på, at det også bliver forår udenfor. Herinde er der engletrompet, pelargonier, lavendler, paradistræer, oliventræer, palmer, citrustræer, hortensier i whiskytønder og margueritter. Alt sammen planter som ikke tåler frost. Hele sommeren har de skabt glæde i haven, men når der kommer melding om den første nattefrost, bliver de sat ind i drivhuset.
Længere blomstringsperiode
De første krukkeplanter kommer ud af drivhuset i slutningen af april. De sidste planter, som kommer ud er Hortensia, som først kommer ud i slutningen af maj. Eller fryser knopperne af.






