Abonnementsartikel

Det startede med en personlig udfordring og et behov for at få revet blandt andet gårdspladsen. Løsningen for Günther Matzen, indehaver af GM Electro, var at lave en rive som kunne sættes på havetraktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter den første var lavet blev den næste lavet til et familiemedlem. Sådan kom det hele i gang, fortæller Günther Matzen.

Den første rive blev lavet i 2001, men først i 2004 besluttede Günther Matzen at satse på idéen:

- I første omgang fik jeg lavet 30 river i en prøveproduktion, som blev sendt ud til forhandlere, fortæller han.

Smag på mere

Det gik godt med salget. Rigtig godt. Günther var efter den første produktion overbevist om at der var et marked for river til havetraktorer.

- Jeg købte produktionsmaskiner og var klar til en egentlig produktion i 2005, siger Günther Matzen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Riverne der siden har forladt virksomheden er blevet solgt gennem forhandlere over hele Danmark. Selve riven er lidt sin egen. Først fastmonteres et U-beslag på havetraktoren, og så er man klar til at montere riven.

- Når først beslaget er sat på, tager det få sekunder at sætte riven af og på, vurderer Günther Matzen.

Elektrisk hæve-sænkefunktion

Siden den første model kom på markedet er flere modeller stødt til.

- I dag laver vi riven i forskellige bredder og med forskellig tandafstand, alt efter hvor riven skal bruges, siger Günther Matsen.

Riven leveres i en bredde på 102 cm og 130 centimeter, og så kan riven gøres dobbeltrækket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi leverer nu riverne med elektrisk hæve- og sænkefunktion og så er den nem at bakke ind i hjørner med og kan løsne selv meget fastlåst grus, lover Günther Matzen.

For et par år siden barslede GM Electro også med et anhængertræk, så man kan sætte autotraileren bag på havetraktoren.