Cirka 1.500 brande opstår årligt i landbrugsbygninger på grund af fejl i eksempelvis elektriske installationer, varmt arbejde med svejseanlæg eller vinkelslibere og i rum med fyringsanlæg.
Hvis man installerer et centralt brændselsfyr i ejendommen, skal man orientere sig om, hvilke krav der er til brandsikring i og omkring rummet. En af de mest enkle og effektive foranstaltning er at adskille rummet til den øvrige bygning med en eller flere branddøre, vurderer man hos Jyde Port
- Fyrer man med brændsel som træpiller, flis eller lignende, er det også værd at overveje en branddør. Branddøren kan hindre ilden i at brede sig i de meget vigtige minutter, inden man kan sætte brandbekæmpelse ind eller kan få reddet sine dyr ud af bygningerne, siger Erik Ørhede, salgschef hos Jyde Port.
Beskyttelse i 60 minutter
Hos Jyde Port producerer man to typer godkendte branddøre, som kan modstå brand i henholdsvis 30 og 60 minutter.
- Hvis der opstår brand, vil døre med mærket BD30 kunne modstå ilden i minimum 30 minutter og BD60 tilsvarende minimum 60 minutter, forklarer Erik Ørhede.
Med en branddør har man altså op til 60 minutter til at få reddet sin famile, dyr og værdier samtidig med, at man forsøger at få bugt med ilden. Uden en branddør kan ilden ifølge Beredskabsstyrelsen sprede sig fra rum til rum i løbet af så kort tid som fem til syv minutter.
