I 1937 afholdt man det første Sønderjyske Fællesdyrskue. I år kan man fejre dyrskue nummer 50.
Som for mere end 50 år siden er ideen med dyrskuet at formidle og udvikle samfundskontakten mellem landbruget og de mangfoldige interessegrupper.
I 2008 bød dyrskuet på 154 udstillere og i alt 20.500 besøgende. Ikke mindre end 50.000 kvadratmeter udstillingsområde var fyldt til bristepunktet, og alt tegner til, at der er lige så stor interesse for at udstille blandt virksomheder, organisationer og privatpersoner i år.
For hele familien
På Det Sønderjyske Fællesdyrskue finder man også en stor dyreudstilling med cirka 450 dyr. Her er heste, køer, får, geder og kaniner, der på pladsen er opdelt efter race.
I 2008 var der udstillet 230 malkekøer, 110 heste, 75 kødkvæg, 25 får og 10 geder. Derudover var der børnedyrskue med både kaniner og fjerkræ.
Se mere om Det Sønderjyske Fællesskue på www.dyrskuet.dk

