Abonnementsartikel

5.-7. juni slår Roskilde Dyrskue dørene op for 40. gang, og det tegner til igen i år at blive fuldt hus i udstillingsområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dyrskuet 2009 bliver noget ganske særligt. Vi fejrer jubilæum - 40 år i Roskilde, siger maskinkonsulent Hans Henning Sørensen, som står for maskinudstillingen og fortsætter:

- Vi vil gerne fejre jubilæet med også at vise publikum, hvordan maskinerne så ud og virkede i gamle dage. Hvis udstillerne har maskiner, der er ca. 40 år gamle, må de meget gerne medbringe dem, ud over det materiel, de ellers vil vise publikum. Vi overvejer at lave en særudstilling a la 1968, siger Hans Henning Sørensen.

Syv udstillinger

Den store dyrskueplads bliver opdelt i syv udstillinger: Maskinudstillingen, Fødevareudstillingen, Erhvervsudstillingen, Ryttermarkedet, Jagt og Natur, Have & Livsstil og Markedspladsen. I alt mere end 500 stande og udstillinger.

På dyrskuet kan man naturligvis også se alle dyrene fra gården. Malkekøer og store tyre, hundredvis af heste og føl - bløde får og søde kaniner.