Støv og andre fine partikler i stalde, foderrum og kornlagre samt i traktorførerhuse kan belaste helbredet hos landmænd og deres medarbejdere.
Derfor vil Dansk Landbrugsrådgivning nu skabe et bedre overblik over, hvor omfattende og hvor udbredt støvskader er på mennesker, der arbejder i dansk landbrug.
Ved arbejdet med husdyr er der flere risikoområder, når man taler om belastning af lungerne, oplyser specialkonsulent Tormod Overby, Plan og Miljø på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Han forklarer:
- Arbejdet med maskiner, der bruges til at snitte halm og til at sprede halm i for eksempel sengebåse, er ofte stærkt støvende. Kvægbrugere bør derfor være opmærksomme på, at man indånder meget støv hver gang, man er midt i en sky af støv i sit arbejde.
- Svampesporer fra halm eller ensilage af dårlig kvalitet er en anden væsentlig risiko for skader på lungerne hos kvægbrugere og deres medarbejdere.
Også manglende skift af filtre på traktorførerhuse rummer også en væsentlig risiko, som både kvægbrugere, markbrugere og andre landmænd bør være meget opmærksomme på.
