Det er i reglen sådan, at når man møder en rigtig god idé, så undrer man sig over, at ingen har fundet på den for længe siden. Et aktuelt eksempel er den nye skraldenøgle Wera Zyklop.
Den er så fyldt med gode idéer og praktiske løsninger, at for dem som med god grund mener, at de kender alt til indretningen og brugen af en skraldenøgle venter noget af en overraskelse. En af de gode.
Hurtigere og nemmere
Hos Wera har man skabt ti afgørende forbedringer af værktøjets funktion. Således er alle fordelene fra de hidtidige fem forskellige typer skraldenøgler her samlet i et og samme stykke værktøj.
Alene derfor er Wera skralde-nøglen både hurtigere og nemmere at bruge end den traditionelle udgave.
Skraldenøgle og skruetrækker
Men der er flere grunde. Blandt andet den særlige konstruktion der ligesom en snurretop holder gang i bevægelsen, når man drejer med nøglen.
Desuden er skraldehovedet frit svingbart og kan drejes og låses fast i alle retninger. Det sker ved et fingerlet tryk på en omskifter. I den neutrale position kan skralden også bruges som skruetrækker. En vigtig fordel er tillige, at kuglelåsen sikrer, at toppe og andet tilbehør sidder fast på værktøjet under sammenskruningen. Endelig gør et kort tryk det muligt at skifte værktøj i enhver position, lige så nemt er det at skifte mellem højre- og venstregang.
