Om vinteren er rabarberplanten helt usynlig, men så snart vinteren slipper sit greb og lader planterne gå i gang med forårsarbejdet, starter rabarberen sin vækst med meget kraftige røde skud, der maser sig op af jorden. Forårskraften er tydelig. Hvis man er særlig utålmodig, kan man sætte en stor urtepotte eller spand over planten for at få skuddene til at strække sig ekstra meget.
Væksten sker dog hurtigt - også uden spand. De første rabarberstilke kan meget snart "trækkes", som det hedder. Stilkene smager bedst i det tidlige forår, senere bliver de træede og hvis man insisterer på rabarber senere på sommeren, er det nødvendigt at skrælle dem.
Enorm dækkeevne
Rabarber kræver egentlig ikke meget. I princippet skal den blot plantes, hvorpå den leverer stilke hvert år. De bedste og fleste rabarbere får man dog i en god muldjord og gerne i nærheden af komposten, som de store blade samtidig kan skærme af for. Sol er ikke nødvendigt. Rabarber kan fint plantes nordvendt. Dens jorddækkeevne er enorm, de store grønne blade dækker hurtigt jorden 100 procent, så selv skvalderkål har svært ved at klare sig her.
Når der plantes rabarber skal jorden som udgangspunkt være ren for flerårigt ukrudt. Regn med fra 75 x 75 cm til 1 m2 pr. plante. Plantning er godt i det tidlige forår og i efteråret.
Bunddækkende staude
Rabarber er gode i staudebedet, hvor de store flotte blade kan give fylde og være smukke sammen med helt andre bladformer. Lange rækker af rabarber, for eksempel sammen med frugtbuske, langs indkørslen eller langs nordgavlen af huset vil være flot og markant - og de behøver jo ikke at blive spist alle sammen.
Den meget markante blomst bliver cirka 1,5 til 2 meter høj. Den er flot, men desværre tager den meget af kraften fra planten, så vælger man blomsten, er det næsten slut med flere rabarberstilke det år.
De lækreste stilke er de spæde, allerede inden bladene har foldet sig helt ud, kan de trækkes forsigtigt og lige op, således at bladskeden trækkes med op. Ellers trækkes første hold, mens bladene er unge og rabarberne giver os her forårets første friske skud C-vitaminer. Før Sankthans kan andet hold trækkes og så skal planten have fred og noget gødning, gerne kompost eller hønsemøg.
Spiselig frugt/grøntsag
Selvom rabarber hverken er et bær eller en frugt, bruger vi alligevel rabarber mest til søde kager og desserter. Rabarber har haft et lidt dårligt ry på grund af indholdet af oxalsyre.
Bladenes indhold af oxalsyre er størst, så de skal ikke spises, men stilkenes indhold er mindre og varierer meget fra sort til sort. Spiser man ikke rabarber hver dag, er det ikke noget problem. Oxalsyren kan evt. neutraliseres med calciumchlorid, der fås i fødevarebutikker.
Fire sorter, der kan anbefales:
"Spangsbjerg" har et meget lavt indhold af oxalsyre, ikke helt røde stængler, fin smag, stort udbytte, lidt svær at trække og få blomster.
"Elmsfeuer", har et højt indhold af oxalsyre, mørkerøde stilke og mørk saft, ikke stort udbytte, nem at trække og få blomster.
"Elmsbliz" er oxalsyrefattig, svag farve, svag smag, stort udbytte og tendens til mange blomsterstængler.
"Vinrabarber" indeholder meget oxalsyre, har en god smag, ikke noget stort udbytte og flot rød farve.
