Abonnementsartikel

John Deere kan nu løfte sløret for yderligere to maskiner i det lavere effektområde, som henvender sig til landskabsentreprenører, maskinstationer, planteskoler, gartnerier, hobbylandbrug, rideskoler, stutterier og juletræsplantager.

Standardmodellerne 20C på 17hk og 25C på 22 hk indgår i John Deere sortimentet under de p.t. mindste kompakttraktorer, endvidere findes 2320 modellen på 23 hk og den dieseldrevne plænetraktor X748 4WD på 23 hk. De nye traktorer er bygget specielt med henblik på brug af bagmonterede redskaber såsom påhængsvogn, harve, fræser, slagleklipper og sprøjte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge maskiner er baseret på samme stærke chassis med solide støbte aksler og en robust transaksel, som sikrer maksimal styrke, pålidelighed og produktivitet. Traktorernes smalle totalbredde, på kun lige over 1 meter, giver lettere adgangsforhold og manøvrering, hvor pladsen er trang såsom i frugtplantager eller i og omkring staldbygninger og indhegninger.

De præstationsfremmende egenskaber inkluderer servostyring, transmission med otte gear frem og otte bak samt en tophastighed på 22 km/t samt en 3-punktslift med en løftekapacitet på op til 600 kg i trækarmenes ender. Standard er ligeledes PTO, hvor der kan vælges mellem 540/1000 o/min.

Den brede førerplatform med det flade gulv har et rent og ergonomisk design, der giver rigelig med benplads. For at hæve niveauet for komfort og bekvemmelighed yderligere er frem/bak betjeningsgrebet placeret på traktorens instrumentpanel. Også den isolerede førerplatform og motor bidrager til større bekvemmelighed på grund af færre vibrationer. Den midtmonterede ROPS styrtbøjle, som er standardudstyr, giver føreren effektiv beskyttelse og kan let foldes ned, hvis man ønsker det.