Planter man træer er der forskellige skadevoldere, som kan spolere forventningen om flotte, hurtigtvoksende træer. Aarestrup Planteskole har en række råd om pasningen af de nyplantede træer.
Pas på nåletræerne
De nyplantede nåletræer er specielt udsat for farer fra nåletræsnudebillen og skovens vildt.
Nåletræsnudebillen er 8-13 mm lang, sort og har pletvis gul behåring. Billen lever især på solbeskinnede, græsdækkede kulturarealer i skoven, hvor den yngler i friske nåletræstød. De voksne biller gnaver barken på de unge nåletræer og træerne dør, hvis gnavet går hele vejen rundt om stammen. Mange planter dør dog efter langt mindre gnav, fordi de er sårbare efter udplantningen. Det sikreste er at beskytte planterne kemisk, vurderer Aarestrup Planteskole.
Ved plantning på agerjord er der normalt ingen skader af nåletræsnudebillen, men i forbindelse med plantning af nåletræsplanter i skov, er det sikreste at beskytte planterne kemisk.
Husk også at behandle efterbedringsplanter. Planterne rodhalssprøjtes tidligt i det første forår efter plantningen. Rodhalssprøjtningen kan udføres som punktsprøjtning med en almindelig rygsprøjte.
Renholdelse omkring planterne kan give nogen beskyttelse, da snudebiller nødigt opholder sig, hvor der ikke er dækning i form af en græspels eller lignende.
Vildtets nåletræs livretter
Hjortevildt og harer skader træerne ved at bide knopper og skudspidser af. Hjortevildtet laver desuden "fejeskader" ved at gnubbe geviret mod træerne.
Dyrene har deres egen nåletræs-menukort, hvor livretterne her nævnes først: Nordmannsgran, Rødgran, Douglasgran, Lærk, Grandis, Nobilis, Sitkagran og Skovfyr. Bid og fejning medfører, at planten forsinkes i sin højdevækst.
Løvtræer også udsatte
De væsentligste skadevoldere i løvtræskulturer er mus, hjortevildt og harer. Hertil kommer nogle tilfælde, hvor specielt duer kan volde problemer i såningskulturer samt mosegrise, der kan overgnave selv armstykke træer lige under jordoverfladen.
Mus kan anrette meget store skader i unge kulturer. De kan for eksempel æde bog i bøgeselvforyngelser og agern i såningskulturer af eg. Markmusen ynder at gnave på træets bark op til 15 cm over jorden. Gnavet svækker træet og gnaves barken af hele vejen rundt, "ringes" træet, hvorved det dør. Det er især et problem i bøge- og askekulturer. Musene elsker en tyk græspels, og risikoen minimeres derfor ved bekæmpelse af græsset med jordbearbejdning og evt. sprøjtning. Ved at påsmøre skovtjære på rodhalsen kan musene afskrækkes. Da musene gnaver træerne om vinteren, smøres træerne i oktober-november, og behandlingen må gentages det følgende efterår.
Knopper bides af
Hjortevildt og harer kan skade planterne ved at bide knopper og skudspidser af. Biddet forekommer såvel om vinteren som om sommeren. Hjortevildt bider stort set alle arter, mens harer overvejende er et problem i bøg. Biddet forsinker planten i sin højdevækst, og vildtbestanden kan være så stor, at planterne holdes nede i adskillige år. I værste tilfælde bliver kulturen aldrig til noget.
Den sikreste, men også dyreste beskyttelse mod hjortevildt, er hegning. Et godt skovhegn er minimum 140 cm højt.
Hjørnestolper af træ og stålrør som mellemstolper er bedst. Hvis hegnet er særlig finmasket forneden, kan det i nogen grad også holde harer ude. Man bør med regelmæssige mellemrum kontrollere, at der ikke er huller i hegnet, og om der er dyr i indhegningen.
En anden metode er anvendelse af vækstrør. Det er en forholdsvis dyr metode, men kan være et udmærket alternativ til hegning på små arealer eller ved lave plantetal som for eksempel i askekulturer.
Mod vinterbid kan man smøre træernes topknop med et vildtafværgningsmiddel. Behandlingen skal gentages år efter år, indtil træerne er over bidhøjde.
