Hos Sydjysk Traktor & Maskinimport har man i et halvt år forhandlet den kinesiske Foton-traktor. Her oplever man en stigende interesse i kompakttraktorerne.
- Det er primært hobbyfolk som hesteavlere, rideskoler og fritidslandmænd, der køber vore traktorer. Altså folk med begrænset til middelstort behov for en traktor, fortæller Ove Jensen fra Sydjysk Traktor & Maskinimport, der forhandler traktorer i hobbysegmentet med mellem 20 og 25 hk.
Garanti og reservedele
Selvom traktoren er hentet helt i Kina lover Sydjysk Traktor & Maskinimport, at traktorerne leveres klargjorte og med en to år garanti og et reservedelslager i Danmark.
- Og skulle der mangle noget er den maksimale leveringstid på fire til fem dage, lover Ove Jensen.
Produceret siden 1950?erne
Trods den relative korte tid i Danmark, har Foton-traktorerne mere end 50 år på bagen.
- Vi mener, at Foton er et kvalitetsprodukt, der er produceret siden 1950?erne. Traktoren er både CE-mærket og er E-certificeret. Det betyder, at den kan indregistreres og kan komme ud på de danske veje, forklarer Ove Jensen.

