Man ser dem ofte ved nye byggerier eller anlægsprojekter: Store bjerge af muld, der er skrællet af overfladejorden og lagt i depot, så det kan bruges igen, når arbejdet er færdigt. Mulden er fyldt med levende mikroorganismer, der giver jorden liv og grokraft, men de kan ikke tåle den hårdhændede behandling og lang tids opbevaring i store bunker.
- Man ser tit kæmpebunker af muld på fem-seks meters højde eller mere. Men hvis man ikke vil ødelægge mulden, må bunkerne ikke være højere end halvanden til to meter, hvis mulden skal ligge i depot mere end et år. Er det kortere tid, må bunkerne være op til tre meter, forklarer anlægsgartner Dan Nygaard fra Gug Anlæg og Planteskole ved Aalborg.
Bliver bunkerne for høje, vil manglen på ilt i midten og bunden af de store bunker tage livet af de mikroorganismer, der omsætter de organiske stoffer i mulden. I stedet sker der en såkaldt anerob omsætning uden ilt.
- Der sker altid en omsætning i muld. Men bliver omsætningen anerob, altså uden ilt, bliver muldjorden sur og ildelugtende. Mange af muldens organismer dør, også regnormene, og i stedet er det svampe, der tager over. Det er en langsom proces, men når mulden lægges ud, udvaskes næringsstofferne i stedet for at blive bundet i jorden, forklarer Dan Nygaard.
Strukturen er vigtig
Der er mange andre ting, der også kan ødelægge det, der oprindelig var god muldjord.
- God muldjord holder på vand og næring. Her spiller jordens struktur en vigtig rolle. Det bedste er jord med krumme-struktur, hvor ler og kalk binder jorden sammen i små klumper eller krummer. Krummerne binder vand og næring, så planterne kan udnytte det, fortæller Dan Nygaard.
Men den muldjord, der køres ud mange steder, er harpet eller sigtet så effektivt, at krummestrukturen er slået i stykker.
- I gamle dage kunne vi risikere at få muldjord med rustne søm, glasskår, flintesten og senegræs. Vi vidste aldrig, hvad vi fik, når vi bad om "god" muld. Derfor gik man over til at sigte muldjord gennem et sold, så resultatet blev "harpet muld". I dag har de fleste entreprenører sådan et sold, men mange vil gerne have så meget med som muligt, så somme tider går de helt ned i råjorden og kører det hele gennem soldet. Derfor er harpet muld ofte sort sand uden liv. Og det ene år får vi mulden fra det ene sted og næste år et helt andet, så vi ved stadig ikke, hvad der er vi får, når entreprenøren leverer harpet muld, siger Dan Nygaard.
Jordprøve anbefales
Han anbefaler derfor, at man altid forlanger en jordprøve af den muld, man skal have leveret. Prøven viser jordens surhedsgrad og indholdet af de vigtigste næringsstoffer, nemlig fosfor, kalium og magnesium, sammenlignet med de ideelle værdier i god muldjord. Man kan bestille prøven udvidet med en analyse af jordens sammensætning, og så får man svar på jordens indhold af sand, silt , ler og indholdet af organisk materiale, det såkaldte humus, der skal være på mindst to procent. Silt er det meget fine sand med meget små korn. Det er vigtigt som bindemiddel mellem leret og sandet.
- Hvis der kommer kløver og brændenælder i den nye muldjord, er det tegn på, at der mangler kvælstof. Det er planter, der ville blive udkonkurreret af græsserne i en velgødet jord, forklarer Dan Nygaard.
Grubning eller luftning
Udlægningen af den nye muld er også vigtig. Muldlaget bør være omkring 30 centimeter, men mulden må ikke lægges direkte på den fastkørte råjord. Og mulden må naturligvis ikke trykkes sammen med tunge entreprenørmaskiner. Så bliver resultatet en hård og strukturløs muldjord - den har fået "traktose".
- Det bedste er at lægge fem til otte centimeter muld ud først, og derefter løsne overgangen med en gammeldags grubbetand. Det bedste er den såkaldte stjernegrubning, der nemt kan laves med en minigravemaskine. Kunsten er kun at grubbe så dybt, som jorden er komprimeret. Man må heller ikke arbejde i våd jord, for den klasker bare sammen bagefter, fortæller Dan Nygaard.
Ser det helt galt ud, efter jorden er tilplantet, kan jorden løsnes af fagfolk med en såkaldt jordtryklufter. Det er en stor kompressor med et rør, der arbejdes ned i jorden. Derefter skydes der luft ned gennem røret under højt tryk, så jorden løfter sig.
- Det skal gøres en gang for hver kvadratmeter, så det tager tid. Men metoden med trykluft er nok den bedste løsning, man kan vælge, mener Dan Nygaard.
