- De sagde alle sammen til mig, at det ikke var bedre værd end at vælte, fortæller Peter Højbjerg om det lille, nedlagte husmandssted, han købte i 2006, og som han siden med hårdt, stædigt arbejde og masser af hjælp fra gode venner har forvandlet til en perle af bolig.
Peter Højbjerg og vennerne lagde faktisk stilen lige fra den dag, han overtog ejendommen.
- Udhusene var fulde af skrammel, og inventaret fra dengang, der var svin på ejendommen, stod der stadig. Men det røg ud allerede den første aften, fortæller han med et bredt smil.
Stuehuset var dårligt nok egnet til at bo i, men alligevel besluttede Peter Højbjerg, at han først ville have udhusene ryddet og sat i stand. På den måde ville der blive plads til at oplagre materialer og arbejde indendørs, når turen kom til stuehuset.
Egentlig købte Peter Højbjerg ejendommen som en investering, men efterhånden som arbejdet skred frem og renoveringen tog form, besluttede han, at her ville han blive.
- Men uden mine venners hjælp var det aldrig lykkedes. De har hjulpet utroligt meget og ind imellem stod de faktisk i kø for at få lov til at hjælpe. Andre gange skulle jeg bare spørge pænt, så var de her. Det er jeg utrolig glad for, selv om jeg jo nu står i gæld til dem, når det bliver deres tur til at få deres eget, siger han.
Værksted og gildesal
Udhusene på tilsammen et par hundrede kvadratmeter ligger i en vinkel i forhold til stuehuset, så det hele danner en klassisk trelænget ejendom. I den tidligere stald er de brandsikre buelofter i mursten bevarede, men for at få et stort, søjlefrit rum, der kan bruges til gildesal, er der lagt svære, bærende stålbjælker på høloftet. De bæres direkte af ydermurene og holder det tunge murstensloft oppe.
Den gamle lade har Peter Højbjerg isoleret helt i kip og sat nye lofter i træbetonplader op. Her er der indrettet værksted, komplet med en brugt hydraulisk lift. I gavlen er der lavet en ny portåbning med et unik murstensskifte i en bue foroven og en ny hejseport, så man uden problemer kan køre ind i værkstedet.
- Her kommer vennerne, når de skal have lavet et eller andet ved bilen. På den måde kan jeg betale lidt af på gælden, noterer Peter Højbjerg.
Husets sjæl bevaret
Stuehuset fra 1930'erne er inspireret af "Bedre Byggeskik"-bevægelsen, men siden udsat for en hårdhændet modernisering med et stort, udhængende tag og døde, firkantede termoruder.
- Der var en af kammeraterne, der sagde, at huset lignede en paddehat på grund af det store tag. Men jeg ville alligevel hellere bevare huset end rive det ned. Et nyt hus ville ikke have den samme sjæl, mener Peter Højbjerg.
Han er gennem tiden kommet meget hos en af sine gamle venner, Lasse Hermansen og havde derfor også et kammeratligligt forhold til Lasses far, bygmester Jørgen Hermansen i Hobro. De bekendtskaber viste sig at være guld værd for Peter Højbjerg.
- Lasse Hermansen har været utrættelig og har hjulpet utroligt meget med det hele. Jeg er bedst til det hårde arbejde med skovl og trillebør, mens Lasse og nogle af de andre er virkelig gode til detaljerne. Jørgen Hermansen havde nogle gode ideer til indretningen og var ikke bleg for at slå nogle streger på papir, som vi så kunne gå efter. Men også min gamle læremester Jens Teglbrænder, der er tømrer, har altid stillet op med gode råd, når der var et eller andet, vi havde problemer med, fortæller Peter Højbjerg.
Trappen er et svendestykke
Resultatet af den samlede indsats blev, at tagdækning, vinduer og indvendige skillemure blev revet ned. Der er ikke kælder under stuehuset, så de gamle gulve blev fjernede og der blev gravet ned til den oprindelige råjord.
- Jeg ville have gulvarme under hele stueetagen, så der er lagt varmeslanger under det hele, inden vi lagde de store, italienske klinker i forgangen og på badeværelset og brede fyrreplanker herinde, siger Peter Højbjerg og viser med armen ud i det store, lyse rum med køkken, spiseplads og stue i et.
Trappen op til førstesalen er et svendestykke af høj kvalitet. Trin i eg og med poster og håndliste i en stil, der passer perfekt til huset.
- Det er en af vennerne, der har lavet den. Normalt laver man kun nogle få trin til svendeprøven, men han fik lov af sin faglærer til at lave en hel trappe. Det kan være, at det hænger sammen med, at læreren er min genbo lidt længere oppe ad vejen, griner Peter Højbjerg.
Lofter til kip
Førstesalen er et studie i kompliceret gipspladearbejde. De høje, spidse kviste er ført helt ind og det har krævet præcision at få vinklerne perfekte.
- Vi har båret to baller gipsplader herop, men vi har ikke brugt en eneste, der var hel. De skulle alle skæres til, fortæller Peter Højbjerg.
Resultatet er blevet meget flot. I det store soveværelse er skråvæggene ført til kip og de gamle hanebånd lagt fri. Førstesalen rummer desuden endnu et badeværelse med en indretning og et meget stort spejl, så rummet syner større, end det i virkeligheden er. Desuden er der blevet plads til et gæsteværelse.
- Soveværelset er bygget, så det uden problemer kan deles i to rum, hvis vi får brug for det. Der kunne jo komme børn engang, siger Peter Højbjerg med et sideblik til kæresten Anja Elkjær.
Udendørs er stuehuset ført tilbage til sin oprindelige stil med kvartvalmede gavle, zinkbeklædte kviste og sprossevinduer i træ. Det eksklusive look understreges af de elegant matsorte betonteglsten og det hvidskurede murværk. Udhusene er holdt i samme stil og gårdspladsen dækket af knust, sort granit, der matcher husene perfekt.
