Firmaet Unidrain har sat kulør på noget så overset, men helt afgørende som afløbet i badet.
For syv år siden lancerede Unidrain en ny type afløb, som ligger langs med væggen i stedet for det traditionelle badeafløb midt på gulvet. De aflange afløb giver diskrete og elegante løsninger, fordi de gemmer sig langs med badevæggen, hvor man tilmed ikke behøver skære i fliserne.
Nu har firmaet så præsenteret HighLine, som er en helt ny afløbsserie, som nærmest betegner omvendt diskretion. Nu kan der komme farve på afløbsristen, som dermed kan indgå i hele badeværelsets design. Med Highline udskifter man resten med et materiale, man selv vælger. Dermed bliver det muligt for eksempel at føre gulvfliserne videre hen over afløbet og næsten skjule afløbet. Eller at kombinere med andre elementer fra badeværelser og netop gøre afløbet synligt.
Unidrain-afløbet blev opfundet i 2002 af den danske arkitekt Claus Dyre. Siden er der solgt over 150.000 aflange afløb. I 2008 modtog Unidrain den prestigefyldte amerikanske "Good Design Award".
